Kroatien
Sommerferien 2015.
Torsdag den 25 juni.
Jubiii, så har vi sommerferie 
og er klar til et gensyn med Kroatien.
Turen går til det nordlige Dalmatien, hvor vi har planlagt ophold på henholdsvis Camping Adriatic ved Primosten og Camping Soline ved Biograd.
Da der går forlydender om, at et større vejarbejde ved Neumunster og Hamborg kan medføre store kødannelser, har vi besluttet at køre hjemmefra torsdag sidst på eftermiddagen og tage den første overnatning på DCU Kollund. Planen er så, at vi vil køre herfra meget tidligt fredag morgen i håb om, at vi kan nå på den anden side af Hamborg, inden morgentrafikken for alvor sætter ind.
Vi tager første overnatning på DCU Kollunds Quick stop. Her kan man overnatte på p-pladsen udenfor bommen for 130 kr. incl. strøm, og man kan benytte alle pladsens faciliteter.
Det kræver dog ankomst tidligst kl. 20 og afgang senest kl. 08.
Vi når lige at få afregnet ved ankomsten, og er således klar til tidlig afgang næste dag.
Herefter smutter vi lige en tur over grænsen og får provianteret.
Jamen vi har da ferie ???
Man tror det jo næppe, når vækkeuret kimer kl. 05.30
Inden der er gået ½ time er vi på vejen igen, og det er vi så næsten også de eneste, der er.
Snart er vi på A7, og tilbagelægger problemløst og ohne stau, strækningen mellem Neumunster og Hamborg.
Camping Schloss Issigau har vi udset os som næste overnatningsplads. Fra Hannover går det derfor fra A7, over på A2 mod Hof, og videre på A9.
Pladsen ligger ca. 6 km fra A9, og sidst på eftermiddagen svinger vi ind gennem slotsporten.
Ankommet til Schloss Issigau. Receptionen ligger i forhallen, der tydeligt bærer præg af tidens tand, men også historie, og det har jo sin egen charme.
Sanitetsbygningen ligger på gårdspladsen og er udvendigt smagfuldt restaureret. Her er rene og velfungerende toilet - og baderum.
Schloss Issigau har sin egen restaurant i hovedbygningen. Rustikt og hyggeligt indrettet med gamle ting. Det så indbydende ud, så hvorfor dog stå og bikse med noget selv. Maden var god og priserne rimelige.
Vi har fået anvist en fin plads, og efter en god middag er vi klar til at dumpe ned i stolene, bare slappe af efter dagens kørsel og ellers betragte verden omkring os.
Næste morgen skal elmåleren aflæses, inden vi kan afregne. Vi betaler 22 euro, en fair pris for en fin plads, som tilmed har gratis internet. Vi kommer gerne igen.
Så går det planmæssigt videre sydpå, indtil vi når lidt ind i Østrig hvor vi rammes af et voldsomt regn-og stormvejr. Vi skynder os ind på den førstkommende rasteplads, hvor vi må vente 1 time, inden vejret atter klarer op.
Vi havde egentlig planlagt, at næste overnatning skulle være omkring Zagreb i Kroatien, men da køretrætheden begynder at melde sig sidst på eftermiddagen, beslutter vi at prøve Camp Kekec ved Maribor i Slovenien. Det viser sig dog, at pladsen ligger ca. 8 km fra motorvejen. Efter en tur ind gennem udkanten af Maribor ender vi på en markvej, og ankommer til en fin lille campingplads, hvor vi bliver budt velkommen af en utrolig sød og imødekommende ung campingchef.
Det flotte træhus på Camp Kekec indeholder både receptionen, toiletter og baderum, opvaskefaciliteter og overdækket terrasse med siddepladser.
Hele pladsen fremtræder toptrimmet. Græsarealerne er en golfbane værdig og kønne velplejede blomsterbede pynter rundt om på pladsen.
Fra svalegangen ved toiletterne kan vi kigge lige ned til vores plads.
Næste morgen får vi afregnet. Pladsen er med i Acsi ordningen, så en overnatning beløber sig til 17 euro incl. gratis internet.
Vi er klar til afgang, da vi til vores skræk opdager, at vores gps ikke vil modtage noget signal. Pyha, vi kan umuligt huske vejen tilbage til motorvejen, og et kort over området har vi selvfølgelig ikke. Et hollandsk par er også ved at gøre klar til at køre, og da vi forklarer dem vores problem, tilbyder de hjælpsomt, at vi kan " ligge i baghjul " på dem, tilbage til motorvejen.
Dejligt med hjælpsomme medcampister.
Vel tilbage på motorvejen kører vi ind på den første rasteplads og forsøger igen med gps`eren, og nu er der ingen problemer. Hmm, mystisk men dejligt.
Med en nu velfungerende vejviser går det fornøjeligt derudad, ingen kø ved grænseovergangen og midt på eftermiddagen ankommer vi til Camping Adriatic ved Primosten.
Så er vi ankommet til Camping Adriatic.
Vi har ikke reserveret plads, så i receptionen får vi udleveret et kort over pladsen, og hvilke parceller der er ledige. Så kan vi selv gå en runde og finde en plads, der passer os. Da højsæsonen endnu ikke er gået rigtig igang, er der mange at vælge imellem. Parcellerne ligger i terrasser, er generelt store, men med mange træer. Det giver jo dejlig skygge, men kræver lige man overvejer, hvordan det er hensigtsmæssigt at stille sin vogn.
Vi indlogerer os på plads 37. En stor plads med skygge, havkig og kort afstand til en sanitetsbygning.
Efter vi har fået stillet hele molevitten op, skal vi lige over og hilse på et par gæve danske campister, som også ligger på Adriatic.
Da vi mødtes med Joan og Flemming http://www.petersencamping.dk ved Gardasøen i foråret, og snakken selvfølgelig faldt på den forestående sommerferie, viste det sig, at de også havde planer om Kroatien, og også overvejede Camping Adriatic.
Nu er vi her så begge sæt, og vi bliver enige om, at fejre det med aftensmad på pladsens restaurant.
Næste dag går med at inspicere pladsen lidt nærmere. Adriatic er en langstrakt smal plads, så der er stort set havkig fra alle pladser. En masse ældre pinjetræer giver god skygge, og her er flere fine og rene sanitetsbygninger. Desuden forefindes en restaurant, et lille minimarked hvor der bla. sælges friskbagt brød, en strandtings butik, strandcafe og en kaffebar.
Til de sportglade er her tennisbaner og dykkerskole.
Vores sanitetsbygning er af nyere dato, velfungerende og der gøres rent flere gange daglig.
Et kig ned af vores vej, hvor vi lå 5 forskellige nationaliteter. Det synes vi er ret charmerende.
Stranden lokker med det klareste, lækre turkisblå vand.
Stranden er overvejende med klipper, men der er små lommer med sand og småsten. Badesko er dog et must.
Kig fra receptionen ned på pladsen.
Aftentur til stranden og nyde solnedgangen.
- og snart er solen lagt i seng.
Campinghygge med campingvenner. 
Camping Adriatic ligger 2 km fra Primosten, som er nærmeste by. Den gamle bydel ligger på en halvø, og er forbundet til fastlandet via en dæmning. Man må ikke må køre derover, men der er gode parkerings muligheder lige ved dæmningen, dog mod betaling.
Primosten er en hyggelig by. Ikke så stor, men her er mange butikker og restauranter og et dejligt havnemiljø.
Dæmningen over til den gamle bydel er fyldt med souvenirboder og spisesteder.
Byporten ind til Primostens gamle bydel.
Langs havnekajen ligger restauranterne side om side. Her er superhyggeligt at sidde, og man føler sig velkommen, uanset om man vil spise eller bare trænger til at få slukket tørsten.
Havnemiljø i Primosten.
Trogir. Altså, mere spændende, velbevaret og hyggelig by skal man lede længe efter.
Byen er på Unesco`s verdensarvliste, og er simpelthen en perle uden lige.
Så selv om vi har været her før, ja faktisk gennemtrevlet byen fra ende til anden flere gange på vores tur til Kroatien i 2012, er et besøg her et must, når vi er på disse kanter.
Vi finder hurtigt en af de store p-pladser ved fodgængerbroen, og så er vi klar til at gå på opdagelse bag de gamle bymure.
Den gamle bydel ligger godt beskyttet bag de meterhøje gamle bymure.
Smukke huse præger hele Trogirs gamle bydel.
Her er nok at kigge på, og ingen "øjenbæer" til at ødelægge bybilledet.
Torvet med Klokketårnet og spisestederne ved Sankt Laurentius katedralen.
Pladsen er lidt trang i de hyggelige gågader, men en masse små og spændende butikker bøder godt på det.
De små sidegader og charmerende baggårde er bestemt også værd at kigge nærmere på.
Under palmer og en blå himmel, ligger restauranterne langs havnekajen side om side.
Sidst vi var i Trogir fandt vi dette skønne sted. Nu er vi lige vendt tilbage, for efter flere timers traven rundt i bagende sol, er det bare lykken med en bænk i skyggen.
Inden vi forlader Trogir, tager vi lige en rundtur på byens store markedsplads. Markedet er åbent hver dag og her sælges alt i souvenirgøgl, tøj og levnedsmidler. Vi fristes dog mest af frugtboderne, uhm, det ser da indbydende ud ?
Her kan ses mere fra Trogir på vores tur i 2012
http://www.feriejensen.dk/side.asp?Id=89541
Idag skal vi på udflugt til Nationalparken Krka.
Det er ved at være sveddryppende varmt, så vi er godt tilpas med, at afstanden fra Primosten kun er 36 km.
Der er flere indgange til Krka. Joan og Flemming har anbefalet os at tage indgangen fra Skradin, så det kører vi efter. Hvad der lige går galt vides ikke, men vi havner ihvertfald ved Lozovac indgangen. Her er en stor P-plads, og efter entreen er betalt, bliver vi kørt i bus til det sted hvor et stisystem starter rundt om de store vandfald. Undervejs kan vi se en del vandrere, der traver afsted på nogle af de mange vandreruter, der også findes i den 109 km2 store nationalpark.
At træde ind på gangstierne er som at træde ind i en anden verden.
Her får naturen lov til at udfolde sig på egne præmisser.
Stisystemet er på lange stræk lavet på fine gangbroer af træ.
Naturens eget kunstværk.
Det krystalklare vand i søerne giver en fantastisk mulighed for at studere de mange fiskestimer.
Hovedattraktionen i Nationalparken er dette imponerende vandfald.
Der er mulighed for at bade, og det benytter mange sig af.
En del af vandfaldet set fra et højere beliggende niveau.
Her er også et lille frilandsmuseum med en gammel smedie, hestestald, mølle og en butik med lokale produkter.
Dekorative gamle møllehjul.
Sidst på eftermiddagen er det tid at vende næsen hjemad til campingpladsen, og selv om det har været utrolig varmt, har det været en dejlig dag.
Temperaturen har efterhånden sneget sig op på 33-34 gr. og det indbyder absolut mest af alt til at opholde sig på stranden. Alligevel synes vi, at vi gerne vil ud og se lidt på området, så vi beslutter os for at køre en lille tur til Sibenik. Byen ligger 21 km fra Primosten, og køreturen langs den kroatiske kystlinje er fantastisk smuk.
Køreturen til Sibenik byder på smukke udsigter.
Vi har fundet en p-plads ved Gospe van Grada kirken. Selve kirken gør egentlig ikke meget væsen af sig, men springvandet udenfor fanger vores opmærksomhed.
Et facinerende springvand med store mosbeklædte sten, hvor en masse små skildpadder kravler rundt.
Rundt i Sibeniks blankslidte brostensgader.
Her er der heldigvis mulighed for at komme lidt i skygge.
En af byens store seværdigheder er Sankt Jacobs katedralen, der er Unesco verdensarv.
På katedralens nordside går en lang frise med 71 ansigter hugget i sten. De er alle forskellige og hvert ansigt har sit eget udtryk.
Efter et par timers traven rundt i Sibenik er vi ved at være så opkogte, at vi ikke orker mere. På vej tilbage til p-pladsen fristes vi dog lige af en bod med friske ferskner.
Vi er klar over, at Sibenik har meget mere at byde på, men det må blive en anden gang.
På hjemturen gør vi holdt, og går en tur ved den lille havn i Grebastica.
Vi tager en aftentur ind til Primosten. Her summer det af liv og glade turister.
På dæmningen er der livlig aktivitet ved souvenirboderne.
Fra stranden langs dæmningen sidder vi lige og nyder den smukkeste solnedgang.
Aftenliv i Primosten.
Vi slutter aftenen med en Karlovac på en hyggelig bar.
Så er tiden kommet, vi pakker sammen, får afregnet og siger farvel for denne gang. Adriatic har været et rigtig positivt bekendskab, en dejlig rolig plads vi gerne vender tilbage til.
Nu går turen videre lidt nordpå til Biograd na Moru og Camping Soline.
Ankommer til receptionen på Camping Soline.
Efter blot 73 km`s kørsel, ankommer vi til Camping Soline. I forhold til Adriatic er Soline en megastor plads, 1123 parceller incl. mobilhomes og hytter. I receptionen får vi udleveret et kort over pladsen, og så kan vi gå ud og finde en ledig plads.
Hmm, tjaeh, det er lidt uoverskueligt. Der er nogle fine skyggefulde pladser i nærheden af stranden, men her er alt optaget, så efter at have rendt gennem de første to rækker, beslutter vi os for plads 288 oppe i nærheden af receptionen. Det er en stor plads med mulighed for skygge og kort afstand til sanitetsbygning.
- og snart er vi på plads igen
Her er flere hyggelige restauranter og strandbarer med fin udsigt over vandet.
Bjarne gnider sig veltilpas i hænderne ved udsigten til ½ l kold fadøl. Maden var lidt af en skuffelse.
Strandpromenaden med stranden på den ene side, og restauranter og en masse små boder på den anden side.
Stranden hvor vi tilbringer det meste af tiden. Her er heldigvis mulighed for skygge, for med en temperatur på 38-39 gr. er det umuligt at opholde sig andre steder.
Campingpladsen ligger i en lille bugt, så der er rimelig lavt og stille vand. Selve stranden hvor vi lå, var med betonmole. Længere henne var der lavet en kunstig sandstrand.
Biograd na Moru ligger ca. 1½ km fra campingpladsen, og man kan gå hele vejen langs vandet på en fin anlagt sti. På vej ind mod byen kommer vi forbi en masse restauranter, hvor de første unge er begyndt at hænge ud, mens musikken kører for fulde omdrejninger. Souvenirboder ligger side by side og faldbyder stort set alle, de samme ting.
På en aftentur ind til Biograd kommer vi forbi denne helt overdådige bourgainvilla.
Bourgainvilla i fuldt flor.
Om aftenen flokkes turisterne på restauranterne i Biograd. Vi synes ikke byen er specielt hyggelig, men måske har vi bare ikke været de rigtige steder.
Nede ved havnen nyder vi lige solnedgangen, inden vi traver hjem igen.
Jeg har ikke været særlig flittig med kameraet, men får dog taget et par billeder af de flotte kaktusser, der vokser på pladsen.
Efter 5 dage på Soline med 38-39 gr. i skyggen, er vi efterhånden så udkogte og møre, at vi bliver enige om at pakke sammen, og søge mod mere menneskelige temperaturer.
Soline er på mange måder en OK og velfungerende plads, men nok ikke lige en vi vender tilbage til.
Vi vil slutte ferien af med et par dage i Østrig, og kører til Camping Arneitz ved Faaker See som vi kender fra tidligere besøg.
Vi har fået en dejlig plads med både sol og skygge.
Dejlige smukke Faaker See.
Med sol og dagtemperaturer på 26-27 gr. er det skønt med en kold dukkert i søen. Kølige nattemperaturer sikrer den gode nattesøvn. Dejligt og lige hvad vi trænger til.
Så synger endnu en sommerferie på sidste vers, og vi sætter kurs mod hjemlige himmelstrøg. Hjemturen går problemfrit, med en overnatning på en rasteplads ved Hamborg.
Heldigvis er det også dejligt at komme hjem, og snart snurrer vaskemaskine og plæneklipper lystigt, alt imens jeg mentalt prøver at forlige mig med tanken om, at mandag er det atter arbejdsdag.
Turens længde : ialt kørt 4.200 km.