Central Dalmatien og Pag.
Sommerferien 2012.

Info: de små billeder kan ses i større format ved at klikke på dem. 


Torsdag den 5 juli.
Sommerferie - jubiii yescoolkisscheeky

Vi har taget tilløb til det flere gange, i år skal det være - turen går til Kroatien.
Traditionen tro, er første stop Hylkedal, hvor eftermiddagskaffen indtages. 
Sådan 3 ugers ferie, der vinker forude, giver nu en særlig dejlig stemning i bilen.

Første overnatning tager vi på en rasteplads mellem Hamburg og Hannover.

Næste dag går det sydpå via A2 og A9 mod Regensburg, og sidst på eftermiddagen kører vi ind til en overnatning på Camping Straubing.  http://www.campingplatzstraubing.de  
 

Camping Straubing ligger mellem Regensburg og Passau. Det er en mindre og forholdsvis ny plads fra 1997. Pladsen er velanlagt og godt gennemtænkt. Servicebygningen er placeret midt på pladsen og alle køreveje er asfalterede. Alt fremtræder meget pænt, rent og velholdt.

Pladsen har et cafeteria med lille hyggelig gårdterrasse, så vi benyttede os af muligheden for nem aftensmad. Vi gav 18 euro for overnatning, det er en plads, vi gerne besøger igen.

Lørdag efter morgenmaden går det videre mod Passau. På sidste rasteplads inden grænsen, får vi købt de obligatoriske vignetter til Østrig og Slovenien.
Vi har dog ikke kørt langt i Østrig, før vi atter må have pungen op, nu skal der betales vejskat, først 4,50 euro og lidt senere 7,50 euro.

Med temperaturen støt stigende, passerer vi over middag grænsen til Slovenien. Her er bygget en ny motorvej, en fornøjelse at køre på, så det går raskt fremad. Lykken varer dog ikke længe, pludselig begynder trafikken at klumpe sammen og inden længe går den helt i stå. Solen bager ned, og termometret viser 31 gr. blush
Nogle barmhjertige vejarbejdere ankommer i en servicebil, og begynder at gå rundt og dele flasker med vand ud til de bilister der tørster.

Kø på motorvejen, kø for at komme ud af Slovenien, og kø for at komme ind i Kroatien.
Hallejuja, således gik 5 timer, der føltes som en evighed angry

Da vi langt om længe slipper fri af de kaotiske tilstande, der hersker ved grænseovergangene, går det atter hurtigt fremad. Den kroatiske motorvej er fin at køre på, og først på aftenen kører vi indtil en overnatning på Autocamp Plitvice. http://www.motel-plitvice.hr/en/kamp.html 

Campingpladsen er en del af et større hotelkompleks, og beliggende lige ved motorvejen. Pladsen er hverken særlig hyggelig eller velplejet, men da vi kun skal have en enkelt overnatning, betyder det ikke så meget.
Vi skal selv finde en parcel, hvilket viser sig at være lidt af en udfordring, da terrænet er meget ujævnt og grene fra pladsens mange store træer hænger helt ned i øjenhøjde.
Vi finder dog et sted at parkere vogntoget, og efter at have fejret ankomsten til Kroatien med et glas vin, varer det ikke længe, før vi går til køjs - godt trætte efter en lang køredag, hvor end ikke støjen fra motorvejen kan holde os vågne. 

Indkørslen til Autocamp Plitvice ved Zagreb.   

Søndag morgen - der gøres klar til afgang fra Autocamp Plitvice.

Da vi vågner næste morgen, er de fleste andre campister allerede kørt. Vi skynder os at blive køreklar, betaler 198 kr for en overnatning og snart er vi også på vej.
Motorvejen her syd for Zagreb er vist forholdsvis ny, den er ihvertfald super fin at køre på, og trafikken moderat.
I Kroatien hedder møntfoden kuna-HKR. Vi har hørt, at det ikke kan betale sig at veksle hjemmefra, så vi har kun medbragt euro og kreditkort.
Nu da vi er i landet, er det jo meget rart at være i besiddelse af lidt kontanter, så da vi holder ind på en
tankstation, og ser der er en bankautomat, benytter vi lejligheden til at få hævet nogle kroatiske kunaer.
100 kuna er lig med 101 danske kroner, så det er dejligt nemt at omregne priser. yes

Pyha, solen bager ned og termometret viser 33 gr. Der rastes i skyggen blush

Vores plan hjemmefra var at køre til Dubrovnik, og derefter tage nogle dage i Trogir på hjemturen.
Om det nu skyldtes, at varmen var steget os til hovedet, eller at vi efterhånden havde været flere dage undervejs ved jeg faktisk ikke, men efter yderligere nogle timers kørsel og med temperaturen på 33 gr, blev vi pludselig opmærksomme på, at der ikke var ret langt til Trogir.
Vi blev hurtigt enige om, at vi da lige kunne tage nogle dage her først, - og lad det bare være sagt med det samme - vi nåede aldrig Dubrovnik. Vi kørte fra motorvejen ved Sibenik, og fulgte derefter den smukke kystvej til Seget Vranjica og camping Vranjica Belvedre. http://www.vranjica-belvedere.hr/eng/

Ankommer til Camping Vranjica Belvedere.

Da vi henvender os i receptionen, er vi lidt spændte på, om det kan være svært at få plads, når vi ikke har reserveret. Det er heldigvis ikke noget problem, vi bliver udstyret med en liste over, hvilke parceller der er ledige, og så kan vi selv udsøge os en plads.
Pladsen er anlagt i terrasser og spreder sig over et temmelig stort areal. Så i bagende sol og 35 gr, er det en svedig affære, at trave rundt og kigge efter pladser.
Vi finder dog en god plads med både skygge og udsigt, på en af de øverste terrasser. Heroppe er der mere roligt end nede ved vandet, til gengæld har vi så et godt stykke at gå, når vi skal ned og bade.
Nå ja, det er ikke så slemt at gå ned, det er mere hjemturen, der får pulsen banket op.blush

Så er vi på plads, og klar til at nyde udsigten - og den er ikke så tosset endda cheeky

Næste dag går med forsøg på at akklimatisere sig. Lettere sagt end gjort, når termometret allerede inden middag runder 35 gr. Vi har heldigvis fået en plads med god skygge, alligevel går vi i fast rutefart til baderummmet og tager en dusch under den kolde bruser - det køler, ihvertfald et kort øjeblik.

Dagen efter er vi klar til at besigtige Trogir. Vi vælger at tage med den lille taxibåd, der sejler fra campingpladsen. For at undgå den værste hede, tager vi afsted sidst på eftermiddagen.Turen tager ca. 20 min. og koster 20 kuna pr. person.

Så har vi lagt fra land, og sejler forbi campingpladsens restaurant.

Trogir i sigte, med Kamerlengo fortet, palmer og kirkespir.

Der er rift om pladserne langs havnefronten.

Klar til at gå på opdagelse i den gamle bydel.

Det er altid spændende at se, hvad der venter om næste hjørne.

Torvet midt i byen med klokketårn og loggia.

Interiør i loggiaen.

Skt. Laurentius katedralen.

Katedralens smukke og rigt udsmykkede indgangsportal.

Her er bare så charmerende.

En noget rustik opgang.

Da mørket sænker sig, er det hyggeligt at ose rundt,
og se hvad byens butikker har at byde på.

Et kig indenfor i en af byens charmerende butikker.
Tragurium er det latinske navn for Trogir.

Så skal vi med sidste båd hjem til campingpladsen.
Selv om det er ved at være sent, er der stadig masser af liv langs havnen.

De næste billeder viser, hvor vi tilbragte rigtig megen tid af ferien.
Normalt vil vi gerne både nyde strandlivet, men også ud og se nærmere på det område, vi holder ferie i.
Daglige temperaturer mellem 36-39 gr, og direkte adgang til den skønneste strand med turkisblåt vand, ja så blev det altså tit stranden, der trak det længste strå. 

På vej ned til stranden, nu skal der bades cheeky

Nå ja, vi havde selvfølgelig ikke den skønne strand helt for os selv.

Indrømmet - her blev mine fordomme om Kroatiske strande gjort til skamme.
Her er simpelthen det lækreste klare badevand, små kieselsten i vandkanten, 15 meter ud og man står i vand til halsen. yes cheeky

Bjarnes yndlingsplads - Strandbaren.

Udover at nyde strandlivet, blev der dog også tid til flere besøg i Trogir.
Fra campingpladsen er der ca. 5 km ind til centrum, hvor der er gode parkerings muligheder, lige ved fodgængerbroen over til den gamle bydel. 

Trogirs gamle bydel ligger på en lille ø, mellem fastlandet og øen Ciovo.
Byen har 12.000 indbyggere, og blev oprindelig grundlagt af grækere under navnet Tragurium.  
Trogir kom i 1997 på Unescos liste over verdens kulturarv. Ligesom mange andre, faldt vi også pladask for byen, som med rette har fået kælenavnet " The Stone Beauty".

 

Fodgængerbroen over til den gamle bydel.

Trogirs store marked, byder på alt godt mellem himmel og jord. Her køber vi spændende oste og lækre røgede skinker.

Udsigt over kanalen, der adskiller den gamle bydel fra fastlandet.

En af de velbevarede byporte.

Et kig ind i en hyggelig baggård.

Langs havnefronten, under svajende palmer, ligger restauranterne side om side. 

Vi er gået en tur over broen, der forbinder øen Ciovo med Trogir.

Udsigt til Trogir fra Ciovo.

En bænk i skygge, gør lykke.
Vi har fundet en lille plet udenfor bymuren, hvor vi kan nyde roen og udsigten.
I det fjerne skimtes Split.

Campingpladsen vi bor på, er anlagt i høje terrasser ned af et mindre bjerg. Her er udover et lille pizzaria, en restaurant, et mindre supermarked, samt diverse sportsfaciliteter.
Sanitetsbygningerne ligner udefra noget fra krigens tid, indvendig var de  nyrenoverede og rengøringen i top. Vi oplevede aldrig kø, ej heller mangel på varmt vand.
Nede ved stranden er en strandcafe, hvor ½ l af den lokale øl, kan erhverves for 12 kr.
Stranden er noget forskellig, afhængig af, hvor på pladsen man ligger. Vi badede mest i nærheden af strancafeen, hvor der godt nok var mange folk, men hvor det var nemt, at gå ud, uden at skulle krabbe sig hen over store sten. Alle mine medbragte fordomme om  kroatiske strande, blev gjort til skamme. Her var simpelthen superlækkert badevand. yes

Hovedvejen ned gennem pladsen. Til venstre ligger camping parcellerne, til højre udlejnings lejligheder.

Sanitetsbygningen på vores vej.

Pladsens restaurant med havudsigt.

Her bor vi.

At gå til stranden og efterlade sin vogn med vinduet på vid gab, skal man altså ikke gøre. Da vi kom tilbage efter 1 times badetur, havde vi haft ubudne gæster, og var blevet 1400 kr og et armbåndsur fattigere. Pc èr, mobil tlf og en GPS`er var ikke rørt, ligesom intet var gennemrodet eller ødelagt. Alligevel var det da en oplevelse, vi helst havde været foruden. Der var desværre flere andre vogne på pladsen, der var udsat for det samme. Såvel campingpladsens personale som andre campister, der var kommet på pladsen gennem mange år var chokerede, da de havde aldrig oplevet dette problem på pladsen før.

Så er vi klar til aftenhygge ved grillen. 

Det var svært at løsrive sig fra den dejlige strand, men en dag besluttede vi at køre en tur til byen Primosten. Vi kørte langs kystvejen, en virkelig smuk tur.
Primosten er en mindre by, beliggende på en halvø. Vi parkerer lige udenfor tangen over til den gamle bydel. Når man kommer fra Trogir, der er lidt hektisk, bliver man straks slået af roen og den noget mindre mængde turister, der er her.

Vi kører på landevejen udenfor Trogir.

Primostens gamle bydel ligger på en halvø.

Foran byporten vajer det kroatiske flag.

Indenfor byporten kommer vi ind til et lille torv.

Vi tager turen op af alle trapperne til kirken, der ligger på halvøens højeste punkt.

Kirken i Primosten.

Gravstederne her er meget anderledes end vi kender fra DK. Her er udelukkende familiegravsteder, og der sættes foto af de afdøde på gravstenene. Nå ja, med den udsigt, kan man vel nok hvile i fred.

Vi indtager frokosten nede ved den lille havn, hvor lystbåde og restauranter ligger side om side.
 

Det var så 1. del af vores sommerferie beretning fra Kroatien.

2. del  - hvor vi bl.a. tager en tur til Split, og videre til øen Pag., kan du se her :

www.feriejensen.dk/side.asp?Id=91184

Hjemmeside fra e-hjemmeside.dk