Rhinen

September 2020

5 september.

Nu er det vel lidt usædvanlig at tage på campingtur med nogen, man slet ikke kender, og så tilmed uden rigtigt at have lavet nogen videre forhåndsaftaler om turen. Ikke desto mindre er det netop, hvad vi er på vej til. 

I et opslag på DCU`s campingforum har et par efterlønnere søgt interesserede, der har lyst til at slå følgeskab på en tur til Rhinen.
Det er nu slet ikke noget, vi har haft planer om, men det vækker lige udlængslen igen. Snart begynder tankerne at kredse om at sidde på vores yndlingsplads i Koblenz, og studere livets gang på Rhinen og Mosel.
Skal ... skal ikke ... ? Normalt prioriterer vi friheden ved at rejse på egen hånd, men vi bliver enige om, at vi da godt kan prøve at kontakte parret og høre lidt om, hvilke tanker de har gjort sig. Som sagt så gjort. Egentlig har de kig på pladsen i Rüdesheim, men er åbne for andre forslag i området. Så efter en dags betænkningstid aftaler vi at slå følgeskab på vej derned ad. 
Vi aftaler et par mulige overnatningspladser og vil så via sms holde hinanden underrettet om, hvor langt vi hver især er.

Vi nærmer os Camping Ladbergen og skal for første gang mødes med vores nye rejsefæller. Om vi er spændte ? Ja mon ikke ;-)

Så snart vi ankommer til Camping Ladbergen kommer Lis og Arnold, som vores nye rejsefæller hedder, gående os imøde. Vi synes, der er et eller andet bekendt ved Arnold, og det viser sig, at vi faktisk har snakket sammen et par gange på "Ferie for alle" messen i Herning.
Vi får hurtigt støttebenene skruet ned, og så er det tid til at mødes over en "opstillingsbajer". Lad mig bare afsløre med det samme, det viser sig hurtigt, at vi går vældig godt i spænd sammen, og snart går campingsnakken livligt.
Vi drøfter selvfølgelig også turens videre forløb. Vores 1. prioritet er stadig pladsen i Koblenz, og det valg tilslutter Lis og Arnold sig.

Søndag morgen sætter vi kurs mod campingpladsen i Koblenz. Vi ankommer først på eftermiddagen til en fuld belagt plads. I receptionen får vi den nedslående besked, at et par pladser i 1. række først er muligt i slutningen af oktober. De har dog lige 2 pladser tilbage i bageste række. Tjaeh, vi tager til takke og har så tid til at overveje situationen.
Ret hurtigt bliver vi enige om, at vi vil prøve at se os om efter noget andet, så vi starter bilen og kører til Camping Sonneneck i Boppard. Her mødes vi af samme nedslående besked - alt optaget. Hmm, tyskerne holder åbenbart alle ferie i hjemlandet i år.
Heldigvis har vi en 5. rejsefælle på vej. Det er Knud som tilslutter sig vores lille gruppe imorgen. Han kender området godt og har foreslået Camping Loreleiblick, hvis alt andet skulle glippe, her kan der nemlig ikke kan forhåndsreserveres, . For en sikkerhedsskyld ringer vi til pladsen og får bekræftet, at vi bare kan komme. Der er ledige pladser.
Således opmuntret forlader vi næste dag Koblenz, og sætter kurs mod St. Goar.

Lidt om pladsen :
Camping Loreleiblick er beliggende direkte til Rhinen, lige overfor Lorelei klippen og i gåafstand til St. Goar.
Lidt specielt er det, at her kører man bare ind, finder sig en plads og først derefter checker man ind i receptionen. Her er ikke afgrænsede parceller, så man møver sig ind, hvor man kan finde plads. Det så noget svært ud, da vi ankom, men pludselig spottede vi et par ledige pladser oppe på terrassen, så her slog vi os ned. Hovedbygningen indeholder udover receptionen, lille butik, køkken og bad/toiletter. Da pladsen er meget langstrakt, er der bygget små huse på terrassen indeholdende toilet/håndvask og bad. Afhængigt af hvor på pladsen man ligger, kan der være langt til en strømstander.
Nærmeste indkøbsmulighed er 5 km væk i Oberwesel, her er flere større supermarkeder.
Når man camperer ved Rhinen, må man affinde sig med en del støj fra godstogstrafik. Her har vi den dog næsten lige i baghaven, det var noget generende.

Næste dag går vi en tur ind til St. Goar for at se lidt på byen. Vi har været her for en del år siden og kan hurtigt konstatere, at der ikke er sket meget siden da. En lille by med souvenirbutikker der ikke ligefrem lokker os til at svinge dankortet. Her går det lidt bedre på byens cafeer, der byder på et fint udvalg af lagkage og isdesserter. 
Beliggenheden ned til Rhinen med flere anløbsbroer til turbåde, og den lille færge der trofast tøffer frem og tilbage mellem St. Goar og St. Goarshausen, er dog fin.

Så er Knud ankommet og har sluttet sig til vores lille rejsegruppe. Han har også fundet sig en plads på terrassen, og det bliver hurtigt en tradition, at vi alle 5 mødes sidst på eftermiddagen til en sludder. Da Lis, Arnold og Knud også er mangeårige campister med stor rejselyst, går snakken livligt om vores forskellige rejse-og campingoplevelser.
 

Næste dags lille udflugsmål er en tur op i højderne. Vi har fået et tip om et udsigtspunkt Loreleiblick Maria Ruh. Herfra er der udsigt dels ned over campingpladsen vi bor på, dels direkte over til Lorelei klippen.
Stedet har både restaurant og bierstube, men idag nøjes vi med at nyde udsigten.

Vi trænger efterhånden til at få fyldt lidt i køleskabet, og da nærmeste indkøbsmulighed ligger i Oberwesel, kører vi en tur derind idag. Samtidig vil vi benytte lejligheden til at se lidt på byen. Vi lægger ud med en travetur rundt på den gamle bymur, inden vi begiver os ned i gaderne. Det er nu ikke fordi byen gør vældig megen væsen af sig, men en ting fangede vores opmærksomhed. En mindesmærke rejst af byens borgere til minde om de jødiske naboer, de mistede i årene 1933-1945. Nu er der jo rejst mange mindesmærker om jøderne, men vi har aldrig før set, at en tysk by`s borgere har gjort det på denne måde. Det var faktisk ret bevægende.

Idag vil vore tre rejsefæller en tur til Rüdesheim. En hyggelig by, men da vi har været der et par gange, vælger vi at tage en tur til Braubach, hvor vi bl.a. vil se middelalderborgen Marksburg.

Marksburg ligger på en klippetop over byen Braubach. En sti fører fra byen op til borgen, men man kan også køre derop. Vi vælger det sidste, og der er gode parkeringsforhold for foden af borgen. Så er det en relativ kort stigning, der skal forceres for at nå op til indgangen. Marksburg er den eneste middelalderhøjborg langs Rhinen, der aldrig har været ødelagt af krig. Den kan kun beses på en guided rundvisning, der foregår på tysk, men vi får udleveret en brochure på dansk. I disse corona tider er mundbind selvfølgelig et krav. 

Idag har vi besluttet os for en fælles udflugt. Vi skal med på en sejltur fra St. Goar til byen Bacharach.
Arnold har dagen i forvejen været inde og checke afgangstider, priser m.m. så vi har godt styr på tingene, da vi sidst på formiddagen traver ind til St. Goar.
Snart stiger vi ombord på Godesburg, en af de mange turbåde, der sejler i fast rutefart med turister på Rhinen. Vi er heldige at få pladser på soldækket, så kan vi rigtig nyde udsigten. Iøvrigt er strækningen mellem Koblenz og Rüdesheim på Unesco`s verdensarv liste. 

Så blev det søndag, og lidt vemodigt skal vi sige farvel til Knud, der skal videre sydpå.
Imorgen er det så desværre vores tur til at bryde op. Det har været 9 dejlige dage i godt selskab, men vi har en aftale, vi skal hjem til. 
Vejret har været helt forrygende, og Rhinen er som altid et besøg værd. 
Vores lille rejsegruppe har været et rigtig godt match. Der har været plads til at være sammen og være hver for sig. Så herfra skal lyde :

Tak til Lis, Arnold og Knud for hyggeligt selskab. 

Vi har 850 km hjem, og det kunne vi egentlig godt køre på en dag. Men, som vanligt, når vi er på disse kanter, tager vi en overnatning på pladsen i Heidenau. Det plejer at passe så fint med, at vi kan køre videre tidligt næste morgen, og derved undgå morgenmylder trafikken i Hamburg. Således gik det også denne gang, så vel hjemme igen kan vi tænke tilbage på en dejlig tur til Rhinen.
Turen ialt kørt 1925 km.

Rute ud og hjem.