Wolfgangsee.
Østrig August 2017
11 August.
Så er vi ramt af udlængsel igen. Lidt sol og varme vil gøre godt efter et par sommer måneder herhjemme, der bestemt ikke har budt på særlig sommerligt vejr.
En ekstrem hedebølge hærger Kroatien og Italien i disse uger. Så megen varme behøver vi nu ikke, så valget er faldet på en tur til Østrig.
Den første uge skal tilbringes på Camping Arneitz ved Faaker See i Kärnten regionen. Vi har besøgt pladsen flere gange på ud- og hjemrejseture, og det er et dejligt sted, når vi blot vil nyde vejret, bade i søen og ellers slappe af uden de store udflugter. Derfor ingen beskrivelse derfra.
Fra Faaker See fortsætter vi nu 217 km. nordpå til Wolfgangsee i Salzkammergut. Wolfgangsee har i årtier været et yndet feriested for konger, kejsere og andet godtfolk. Nå ja, og så for sådan nogle campister som os. Der er flere campingpladser langs søen.
Vi har valgt at slå os ned på Camping Birkenstrand i nærheden af St. Gilgen. Da vi ankommer først på eftermiddagen viser det sig, at der kun er få ledige pladser. Vi får udleveret en oversigt over, hvilke det er, og så kan vi selv gå en tur rundt og vælge den, der passer os bedst.
Ankommer til receptionen på Camping Birkenstrand.
Lidt om pladsen :
En lille vej deler pladsen i to afd. hvoraf den ene del ligger direkte ned til Wolfgangsee. På strandsiden varierer parcellerne en del i størrelse, og flere steder ligger man meget tæt. Vi vælger derfor en plads på den anden side af vejen, hvor parcellerne er større, og der er lidt mere luft til naboen. Det er også på denne side, servicebygningen er beliggende. Her er iøvrigt meget fine sanitære forhold.
I receptionen kan købes friskbagt morgenbrød, lidt is og andre småting, ellers er nærmeste indkøbsmulighed i St. Gilgen, der byder på flere supermarkeder.
Her i august er det stadig højsæson, men priserne er rimelige. Vi giver 193 kr pr. døgn incl. strøm. Internet er gratis.
Så er der stillet op. En fin jævn parcel, med masser af plads.
Birkenstrand ligger direkte ned til søen med egen badebro. Vi synes dog ikke, at søen ligefrem indbyder til de store badeture, her er meget lavvandet og masser af sten. Men omgivelserne fejler bestemt ikke noget.
Fra campingpladsen har vi 6 km til den nærmeste by St. Gilgen, der ligger i den nordlige ende af Wolfgangsee. Byen er som sagt gennem årtier et yndet feriested, så her er mange fine gamle hoteller. Ellers byder byen på masser af østrigsk idyl med blomstrende altankasser og fint bemalede huse. Byen bryster af at være Mozartz `s mor fødeby, så hvad er mere naturligt end en fin statue af selveste Mozart pryder foran byens rådhus.
St. Gilgen byder på ægte østrigsk idyl.
I forgrunden til højre byens kønne Rathaus med en statue af Mozart.
I baggrunden skimtes toppen af Schafberg.
En charmerende lille karnap, og de østrigere - ja, de kan altså bare noget med frodige altankasser.
Byen har også et lille Hjemstavnsmuseum.
Mange af husene har fine bemalinger, der fortæller en historie. Her en fin bemalet tårnkarnap.
Cafe besøg. Vi bestiller en øl og en isdessert med varm hindbærsovs. Mums.
Sjovt nok er tjeneren ikke i tvivl om, hvem der skal have hvad 
Gennem en smuk beplantet og utrolig velholdt park fortsætter vi nu ned mod søen. Her udlejes bla. elbåde og vandski, ligesom de turbåde der sejler på Wolfgangsee har anløbsplads her. Så her er masser af aktivitet og meget at kigge på.
Langs søpromenaden er der opsat bænke på rad og række. Så vi slår os ned, nyder den helt fantastiske udsigt, og i tilgift kan vi more os over alle de, der for første gang forsøger sig på vandski.
Vejret viser sig stadig fra sin bedste side, så nu er det tid til en vandretur.
I en brochure har vi læst om en 5 km Panoramarute, der lyder rigtig spændende.
Ruten udgår fra Strobl i den sydlige ende af Wolfgangsee, og går rundt om et lille bjerg, dels langs vandet, dels gennem skov. Vi har pakket rygsækken med madpakker og drikkevarer, så vi kan være selvforsynende nogle timer.
Så er det tid til at snøre vandrestøvlerne.
Klar til en vandretur. Ruten starter her lige bag bådehusene.
Så er vi undervejs.
Bjarne fører som vanligt an, mens jeg er travlt optaget af at fotografere.
Vi fortsætter langs vandet, hvor der flere steder er opstillet bænke.
Kan man ønske sig en bedre udsigt at nyde sin madpakke til ?
Så drejer stien væk fra søen og ind i skovområde.
Her bliver ruten mere kuperet, og floraen meget frodig.
De yndigste små alpevioler lyser op i skovbunden.
En dejlig tur, som kan anbefales hvis man kommer på disse kanter.
Idag vil vi over og se på St. Wolfgang. Vi har blot 3½ km. til Parkplatz Gschwendt, som er et af anlægsstederne for de turbåde, der sejler turister rundt på Wolfgangsee.
På den anden side af søen, for foden af Schafberg, ligger St. Wolfgang. Byen er den ældste by ved Wolfgangsee, og udover at være et yndet turistmål, er byen især kendt som stedet, hvor den berømte operette Im weissen rössl (Den hvide hest) blev komponeret.
Hotellet Den hvide hest har som bekendt lagt navn, men ikke kulisse til hotellet i den danske film "Sommer i Tyrol". Derimod har Schafbjerg og smalsporsbanen derop, lagt kulisse til flere scener i filmen. En tur derop er sikkert en fin oplevelse, men prisen på 34 euro pr. person gjorde vi fravalgte den.
Så er vi på vej til St. Wolfgang.
Anløbssted St. Wolfgang.
Et fint skilt fortæller lidt om byens historie.
Her er selvfølgelig andre turister end os, men byen er ikke overrendt - ihvertfald ikke idag. Så vi kan i ro og mag gå rundt og nyde denne lille hyggelige by.
Her er god plads til at nærstudere butikker og østrigsk arkitektur.
Som italienerne har deres prosciuttio, har østrigerne deres speck.
Al respekt for den, men vi foretrækker altså den italienske udgave. 
Her er masser af hoteller i gader så snævre, at hustagene næsten rører hinanden.
Indgangen til en lille gade ved "Den hvide hest".
Det berømte Hotel Den hvide hest, og som det ses ligner det ikke hotellet hvor Dirch Passer og Susse Wold slog deres folder i Sommer i Tyrol. Bilerne foran indikerer vist iøvrigt lidt om klientellet og prisniveauet.
Fra arkaden bag byens gamle kirke kan man nyde udsigten over til St. Gilgen.
En fin gammel dør med flotte udskæringer, og et pæretræ hvis stamme er helt skulpturel.
Mange af husene er dekoreret med meget fine facade malerier.
Vi har indtil nu været begunstiget af det dejligste sommervejr, sol og behagelige 25 gr. Men vi er jo i Østrig, og i aften begynder mørke skyer pludselig at trække sammen over bjergene og en fjern buldren indikerer, at uvejr kan være på vej.
Inden længe styrter regnen ned, mens lyn og tordenskrald i et omfang vi aldrig har oplevet før, hurtigt får os til at søge tilflugt i campingvognen. Det er så voldsomt, at vi ikke tør gå i seng, før det efter flere timer begynder at stilne af.
Dagen derpå. Heldigvis er det gode vejr vendt tilbage, for hele bulen må ryddes og alt stilles til tørre.
Byen Hallstatt er på Unesco`s verdensarvliste, så den vil vi tage ud og se nærmere på. Turen dertil går gennem flotte landskaber. Undervejs passerer vi kejserbyen og det kendte skisportsted Bad Ischl og dernæst slynger vejen sig langs Hallstättersee.
Hallstatt er bilfri, men udenfor byen er der heldigvis flere parkeringspladser. Vi starter med at tage et kig på kabelbanen, der går op til saltminerne. Sikkert en oplevelse, men da Bjarne er af den opfattelse, at " ved jorden at blive, det tjener os bedst", fortsætter vi ind i selve byen. Skøn skøn beliggenhed. Den nederste række huse er bygget på pæle i søen, og så er der ellers bygget ovenpå i etager.
Hallstättersee ligger omgivet af enorme bjergmassiver.
Husene i Hallstatt ligger i terrasser op af en bjergskråning.
På hovedstrøget ligger hoteller og små souvenirbutikker.
Restaurant med god beliggenhed og kinesisk inspireret interiør.
Kineserne har iøvrigt gennemfotograferet byen, og derefter bygget en tro kopi i Kina.
Byens lille torv omgivet af kønne huse. Trods den store turisttilstrømning fremtræder byen rigtig hyggelig.
Så er vi kravlet op på øverste terrasse. Her ligger kirken St. Michael, men det er egentlig kirkegården med Benhuset, der har fanget vores interesse.
I tilknytning til kirkegården ligger et lille hus med et lidt makabert indhold. Tidligere var det en tradition, at man pga. pladsmangel på kirkegården, efter en årrække gravede ligene op, rensede kranie og knogler, som derefter smukt bemalet med blomsterranker og navn blev stablet i Benhuset.
Fra kirkegården har man iøvrigt en fantastisk udsigt ud over Hallstätter See og de omkringliggende bjerge.
Salzburg ligger kun 30 km fra Wolfgangsee. Så vi havde selvfølgelig planlagt en udflugt dertil. Imidlertid står vi med en vejrudsigt, der byder på regn og torden vejr de kommende dage. Så vi bliver enige om at pakke ned og begynde hjemturen, så må Salzburg vente til en anden god gang.
Istedet vil vi gøre ophold et par dage i Hann Münden i Tyskland, hvis vejret arter sig der. Så vi får afregnet og tager hul på en dagsmach på 670 km. Bortset fra kø ved den tyske grænse går turen uden problemer, og først på aftenen ankommer vi til Camping Busch Freizeit & Touristik i Hann. Münden.
Campingpladsen ligger på en ø, hvor floderne Fulda, Werra og Weser løber sammen. Eneste adgang er via en svingbro, som umiddelbar syner lidt smal. I skridttempo og med tungen lige i munden passerer vi dog uden problemer.
Så er vi på plads. Parcellerne er ikke så store, men da vi ikke skal have telt op, giver det ikke problemer.
Campingpladsens største aktiv er uden tvivl beliggenheden. På under 5 min. står man lige i bymidten, og hvilken en af slagsen.
Her er mere end 700 velbevarede bindingsværkhuse, masser af restauranter, cafeer og butikker. Og her snakker vi altså gade op og gade ned med bindingsværkhuse. Meget imponerende.
Frokosten indtager vi hos byens slagter. Han brillierer med at være Europameister i Bratwurst. Denne delikatesse serveres med stegte kartofler og salat. Uhm, det smagte 
Sol og sommer i Hann. Münden.
Byens rådhus, hvor især indgangsportalen tiltrækker sig opmærksomhed.
Den imponerende indgangsportal til byens rådhus. Hvilke farver og detaljer.
Fra en svunden tid - forretningsskilt med et twist af humor.
Overalt støder vi på huse med inskriptioner og smukke detaljer.
Hann. Münden byder på bindingsværk idyl så langt øjet rækker. Bestemt et besøg værd.
Efter et par dage i Hann. Münden er vi mættet med bindingsværk idyl, og beslutter at det tid at bryde op. Vi har 592 km hjem, så det klares på en dagsmarch.
Det var lidt om vores sensommertur 2017, og årets sidste udlandstur. Så må vi se, hvad vi finder på til næste år.
Turens længde ialt kørt 3.197 km.