Lüneburger Heide
August 2020
9 August.
I år kan vi fejre 25 års jubilæum med egen campingvogn på krogen. 
Sædvanligvis er der jo frit "slaw i bolledejen" med hensyn til valg af feriedestination. I år har Coronaen desværre forandret verden, i hvertfald for en tid, så tidligt i foråret droppede vi alle intentioner om at køre udenlands i år. Hen over sommermånederne er smittetrykket imidlertid faldet så meget, at vi alligevel beslutter at vove os ud i det.
Så bevæbnet, til op over begge ører, med mundbind, "sprittere" i alskens størrelser og en god portion sund fornuft, sætter vi kurs mod Lüneburger Heide. Det er trods alt ikke længere væk, end vi hurtigt kan køre hjem igen, såfremt vi føler os utrygge ved situationen.
Så er vi ved indkørslen til Camping Park Lüneburger Heide, hvor vi vil bo denne gang.
At valget netop er faldet på Lüneburger Heide skyldes flere ting. Perioden fra ca. 8/8 til 9/9 er den såkaldte Heideblüten tid, d.v.s. den tid på året hvor hedelyngen blomstrer. Vi kender lidt til området fra tidligere besøg, så vi ser frem til nogle gode traveture i den smukke natur. Afstanden på 370 km. byder på en tilpas overkommelig dagsmarch, og sidst men ikke mindst har Tyskland samme smittetryk som herhjemme.
Campingpladsen har flere steder fint beplantede bede. Her et med lyng og græsser nær receptionen.
Lidt om pladsen : Camping Park Lüneburger Heide ligger ca. midt mellem Soltau og Schneverdingen, og dermed centralt placeret for mange udflugtsmål og vandreruter.
En velholdt og hyggelig plads med flotte sanitære faciliteter. Generelt er parcellerne store, nogle endda meget store, og alle med eget vandværk og afløb. Vi har fået en god plads, afskærmet af hække og med kort afstand til sanitetsbygningen.
Pladsen har en hyggelig restaurant, hvor man spiser godt. Her er også en badesø, den ser desværre ikke særlig indbydende ud, selv ikke på dage hvor temperaturen er oppe og runde 34 gr.
Indkøbsmulighederne på pladsen er minimale. Morgenbrød kan forudbestilles og udleveres i restauranten. Men såvel Soltau som Schneverdingen byder på gode indkøbsmuligheder.
Vi har fået en rigtig god parcel, og da vi nærmest har sydlandske temperaturer klarer vi os med Shadow`en.
Der er nu ikke noget som en god campingferie. Skål, nu venter jeg bare på bøffen.
Restauranten. Der er en stor udendørs terrasse på den anden side, og maden er god og til rimelige priser.
Pladsens mindste udlejningshytte. Inventaret består kun af halm på gulvet.
Så er vi klar til feriens første udflugt. Vi sætter kurs mod Egestorf, hvor p-pladsen ved Hotel Hof Südermühlen skulle være et godt udgangspunkt for flere vandreruter. Desuden skulle lyngen på dette hedeområdet her være længst fremme med blomstringen.
Dagens travetur starter her ved Hotel Südermühlen.
Så er vi undervejs, og kan nyde disse smukke omgivelser.
Vi møder kun få andre vandrere på vores tur, så her er ingen problemer med at holde afstand.
Tid til et hvil og bare nyde det smukke landskab.
Undervejs støder vi på disse bistader, som man iøvrigt ser mange steder på heden.
Her har bierne optimale betingelser, og lynghonning er da også en regional specialitet.
Så er vi på vej hjem igen, og i Egestorf kommer vi lige forbi denne lille stråtækte bindingsværks idyl.
Noget der altid har facineret os er, at se hyrdehunde arbejde. Hidtil er det dog kun noget vi har set på tv, men nu får vi muligheden for at opleve det in natura. Et opslag i receptionen fortæller, at der hver dag er mulighed for at se Heidsnucken Eintrieb ved Wacholderpark Soltau. Det er ganske gratis og foregår hver dag kl. 17. Den chance vil vi ikke lade gå fra os.
Fårehyrden på arbejde med sin Border Collie.
Det er altså imponerende at opleve, hvordan den lyder hendes mindste hvisken eller lille fløjt.
Flokken drives sammen og fremad. Ryggen af hunden kan lige anes foran træet i venstre side.
Opvisningen afsluttes med at fårene drives helt hen til os tilskuere,
og så er der mulighed for at stille spørgsmål til hyrden.
Hun fortæller bl.a. at det tager 4 år at optræne en hyrdehund,
og at der arbejder knap 10.000 får fordelt på 13 flokke på Lüneburger Heide.
Så er hele flokken tilbage i folden,
og vi er blevet en god oplevelse rigere.
Idag går turen til Heidegarten. Vi har godt nok været her før, men det er et dejligt sted, der tåler et gensyn.
Her findes et anlæg beplantet med ca 150.000 lyng fordelt på 180 forskellige sorter. Der skulle efter sigende være nogen, der blomster uanset hvornår på året, man kommer forbi. Til stedet hører også en gammel fårestald, der nu er indrettet til cafe.
På vej derud kommer vi igennem Schneverdingen, hvor vi lige gør stop ved en butik, der sælger alt i læder og pels varer.
Butik Fellhaus von Fintel med stort udvalg i læder-og pels produkter. Findes det, så findes det her.
Står man lige og mangler et mundbind til en bjørn, klarer de selvfølgelig også det.
Jeg har lidt af en svaghed for lammeskind, så sådan en guirlande af varianter frister.
Bjarne skynder sig at gøre opmærksom på antallet på den hjemlige residens. 
Nå ja ja, så måske en anden gang ?
Så er vi ankommet til Heidegarten. Her er p-plads til både biler og de populære Heidekutschen.
Heidegarten med 180 forskellige lyngsorter.
Centrum i anlægget er et stort lyngbeplantet kompas.
Man behøver vist ikke være en "lyng nørd" for at nyde et par timer på dette dejlige sted.
Her kan man slå sig ned og nyde udsigten.
Alle grupper af lyng er skiltet med deres respektive latinske navne,
og så gør det jo ikke noget, at såvel parkering som adgang til anlægget er ganske gratis.
Idag står den på årstidens blomster og ukrudt. Nej, bare rolig vi skal ikke på havearbejde. :-)
Indtil nu har turen ikke budt på lagkage, det skal der rådes bod på idag, så jeg har inviteret Bjarne ud på eftermiddagskaffe.
I Ehrhorn ligger en restaureret 350 år gammel hedegård, der nu fungerer som skov- og naturskole, og i en sidebygning hertil holder Cafe Tausendgrün til. Jeg er kommet i besiddelse af en brochure, der fortæller om idégrundlaget bag cafeen og som viser billeder af nogen af deres produkter. I dem alle indgår naturens vilde blomster, planter og ukrudt. De byder b.l.a. på en lagkage smukt dekoreret med vilde stedmoderblomster, altså det ser bare så spændende og lækkert ud.
Den gamle hedegård danner nu rammen om Ehrhorn skov-og naturskole.
Her i sidebygningen holder Cafe Tausendgrün til.
Der er godt nok dækket op, men desværre har cafeen lukket indtil videre pga. coronaen.
Ak ja sikke en skuffelse.
Nå, men lagkage skal vi have, så heldigvis finder vi så et andet sted at indtage eftermiddagskaffen,
og her sidder vi jo godt.
Vi får kaffe med den lokale lagkage Buchweizentorte, og det er nu heller ikke så ringe.
Ikke så langt fra campingpladsen, i det nordlige Schneverdingen, ligger hjemstavnsmuseet De Theeshof. Her er der mulighed for at få et indblik i livet på en gammel hedegård fra 1850-1950. Stedet har kun åbent få timer om ugen og passes på skift af en gruppe frivillige pensionister.
Denne eftermiddag er vi, udover en tysk dame, de eneste besøgende. Vi bliver mødt af det sødeste ægtepar, begge i midten af firserne. Fruen fortæller, at der ikke er ret mange besøgende denne sommer, nok p.g.a. coronaen, så glæden ved at der endelig er gæster udnyttes til en detaljeret gennemgang af stedet.
Hjemstavnsmuseum De Theeshof.
Hovedbygningen indeholder både beboelse og stald.
På gårdspladsen står den gamle brønd intakt.
Indendørs er der dækket op til kaffebord i stadsstuen.
Så er det igen blevet tid til en vandretur på heden. Denne gang kører vi ud til området ved Höpen, ifgl. en brochure kan vi her nemlig kombinere vandretur med at se Heidsnucken Eintrieb.
Så tager vi en vandretur på heden ved Höpen.
Det er en sand lise for sjælen at vandre i så smukke omgivelser.
En støvsky og en buldren i det fjerne indikerer,
at nu er en stor fåreflok på vej hjem.
Det går stærkt, og sidste mand lukker og slukker.
Snart er hele flokken i stald.
Desværre kører hyrden hurtigt fra stedet på sin cykel, så her er der ikke mulighed for at høre lidt om hans arbejde.
Når man er på disse kanter, er det oplagt at besøge den smukke bindingsværk by Celle. Der har vi dog tidligere været, så istedet er valget faldet på den gamle Hansestad Lüneburg. Byens velstand er grundlagt på tidligere tiders salt udvinding, desuden er byen stort set sluppet uskadt gennem 2. verdenskrig bombardementer.
Historien fortæller også, at tidligere havde Lüneburg ikke mindre en 85 bryggerier. Byens vandkvalitet var simpelthen så dårlig at folk blev syge, derfor var det i flere århundreder almindeligt at slukke tørsten med øl. :-)
Lüneburgs flotte rådhus.
Idag lørdag er der markedsdag, pladsen foran rådhuset er fyldt med boder og mange mennesker,
så vi holder os på behørig afstand.
Den imponerende sort/hvide bygning fra 1548 er et af byens tidligere bryggerier.
Idag hjemsted for regionens Industri-og Handelskammer.
Området ved Stintmarkt er populært og byder på en masse restauranter og cafeer.
Husfacade ved Stintmarkt.
Dette flotte skilt pryder foran et af byens tidligere bryggerier. Idag restaurant og bierstube.
Området ved Stintmarkt.
Byens gamle mølle.
Idag restaurant og vinothek.
Byens gamle lastekran.
Der findes faktisk en magen til i Stade.
Så er vi på vej ind i Altstadt.
Her oser det af hygge og charme
på de snævre brostensbelagte stræder.
Fine gamle byhuse med kønne karnapper.
Mon ikke der har boet en postmester her ?
Vinduesparti med flot træskærer arbejde.
Farvel til Lüneburger Heide for denne gang, nu skal vi videre.
Efter 8 dejlige dage på Lüneburger Heide er det nu tid til at komme videre. Vi har haft det mest fantastiske sommmervejr, og netop denne årstid hvor lyngen breder sit lilla tæppe kan virkelig anbefales.
At være på camping i en coronatid er selvfølgelig ikke som det plejer. På campingpladsen skal der i sanitetsbygningen og receptionen bæres mundbind, dette gælder også i alle butikker. Af hensyn til smitteopsporing skal der ved besøg på indendørs seværdigheder og på cafeer udfyldes en seddel med navn, adresse, email, dato og tidspunkt for ankomst og afgang.
For os har det ikke været et problem at overholde de tyske restriktioner, vi har tværtimod følt sikkerheden er blevet vægtet højt.
Vores plan inden vi returnerer til DK er, at lægge vejen forbi Nordfriesland og se lidt nærmere på Vadehavs området, der jo er på Unesco verdensarvliste. Vi ankommer til campingpladsen i Tønning i deres middagslukning, så vi udnytter tiden til at gå en tur rundt på pladsen. Bagende sol og 32 gr, - alle ledige pladser i fuld sol. Pyha, det orker vi ikke, så vi tager en hurtig beslutning, dropper Tønning for denne gang og fortsætter til Tønder. Og se der er nu også ganske dejligt, men det er en helt anden historie. :-)
Vores tidligere besøg på Lüneburger Heide kan læses her :
http://www.feriejensen.dk/soltau-2012/