Ardennerne Belgien
August/September 2019
Fra Alsace sætter vi nu kurs mod Ardennerne i Belgien nærmere bestemt Camping Parc La Clusure. Det er en plads, vi engang er blevet anbefalet af andre campister og med en afstand på 354 km, er det jo en overkommelig dagsmarch.
Det kom dog som lidt af en overraskelse for os, at ruten fra Ribeauvillé til Belgien gik op over Vogeserne. En træls bjergbestigning med det ene hårnålesving efter det andet, men op, over og ned igen kom vi da.
Ankommer til receptionen på Camping Parc La Clusure.
Pladsen har flere fine sanitetsbygninger.
I receptionen bliver vi til vores overraskelse budt velkommen, på flydende dansk, af en norsk pige. Altså det letter jo unægteligt forståelsen. I det hele taget mødes man overalt på pladsen af et meget serviceminded personale.
Lidt om pladsen :
Camping Parc la Clusure er en meget stor plads beliggende i et dalstrøg i Ardennerne i den sydlige del af regionen Vallonien.
Hele pladsen fremtræder meget velholdt. Parcellerne er store, plane og alle med vand, el og afløb. Fine toilet og badeforhold.
Butik med friskbagt morgenbrød, men ellers med et ret begrænset sortiment. Der er 5 km til nærmeste indkøb i Tellin.
En god restaurant, udendørs pool og alt hvad hjertet kan begære af fritidsaktiviteter.
Udenfor højsæsonen arrangeres mange aktiviteter for seniorer, f.eks vandreture, ølsmagning og aften bingo. Vi deltog ikke, men der var generelt stor tilslutning.
Pladsen er med i Acsi ordningen til 18 euro pr. dag, og ved 7 overnatninger betales for 6.
Gratis internet.
En stor kontrast til pladsen i Ribeauvillé - her er vi her de eneste danskere. :-)
Så er vi på plads.
Kig hen mod restauranten, der på modsat side har en stor terrasse med udendørs servering.
Pladsen har mange faciliteter, sågar en telefonboks. Vi så den nu ikke i brug :-)
Da vi jo ikke har været forberedte på, at vi skulle havne på disse kanter, har vi ingen ide om, hvilke interessante udflugtsmål der er i området. Så vi går op og får nogle tips i receptionen, samt en stak brochurer over området.
På den baggrund går vores første udflugt til Durbuy. En by der markedsfører sig med at være verdens mindste by med verdens største buksbom park. Altså det lyder da ret spændende.
Så er vi kommet til Durbuy og førstehåndsindtrykket er absolut positivt.
Rundt i Durbuy`s smalle gader
- der byder på huse fra det 17 århundrede.
Den lille by er bilfri, og her er ret hyggeligt. Farverne på huse og tage minder en del om Bretagne.
Trods sin liden størrelse har Durbuy mange hyggelige cafeer og restauranter.
På vores tur rundt i byen møder vi pludselig H.C. Andersen, eller er det blot en der ligner ?
På den anden side af gaden har Bjarne fundet en hyggelig bar.
Byens lille slagterbutik har fået besøg af en vindueskigger, som sikkert priser sig lykkelig for at være ude i friheden.
Byens flotte springvand tiltrækker sig en del opmærksomhed.
Efter turen rundt i de små hyggelige stræder i Durbuy, fortsætter vi til vores næste mål Topiary Park. Parken ligger i gå afstand fra bymidten.
Det siges at være verdens største buksbom park med 250 buksbom klippet i alskens faconer.
Topiary Park.
Udover de mange buksbom er her en mindre afdeling med medicinske planter.
Det er nu ret imponerende, hvad man kan forme buksbom planter til.
Alligevel er parken relativ hurtigt overset, så efter en times tid vinker vi farvel og kører tilbage til campingpladsen.
Hver fredag aften i juli og august er der aftenmarked i Han Sur Lesse, der ligger 12 km fra campingpladsen. Det vil vi tage ind og kigge på. Sådan en smuk sommeraften summer byen af liv, og hele området omkring kirken og de nærliggende gader er fyldt med boder.
En smuk sommeraften med masser af boder i området omkring kirken.
Uhm - med sådan et udvalg af friske oliven og den dug, ja så føler man sig nærmest hensat til Provence.
Hos ostedamen er der ikke trængsel. Hun ser da også lidt misfornøjet ud.
Udvalget ser ellers spændende nok ud.
Så er det lørdag. Vi står op til endnu en dag med sol fra en skyfri himmel. Dagen skal bl.a. bruges på lidt indkøb. Så vi kører en tur til Rochefort, hvor indkøbsmulighederne er noget større end i Tellin. Vi havner i et Spar supermarked, som byder på en fin slagter - og delikatesse afd. Udvalget er stort og priserne er lidt lavere end i DK.
Tilbage på campingpladsen har termometret sneget sig op på 30 gr. så den står på hjemlig hygge i skygge resten af dagen.
Søndagen skal bruges på en udflugt til områdets helt store attraktion, Han sur Lesse grotterne.
Fra Han sur Lesse skal vi med en 100 år gammel sporvogn ud til selve grotteindgangen. Turen er på ca. 3-4 km, og undervejs kan vi konstatere, at datidens offentlige transportmidler ikke bød på de store bekvemmeligheder.
Grotterne kan kun beses via en guidet rundtur, som vel at bemærke kun foregår på fransk eller hollandsk. For os kan det såmænd være hip som hap, så da vi i sporvognen er faldet i snak med et yngre hollandsk par, vælger vi den hollandske.
Med Belgiens ældste sporvogn skal vi ud til Han sur Lesse grotterne.
Så er vi kommet ind og begynder den guidede rundtur.
Omgivet af flotte stalagmitter og stalaktitter.
Selv om vi gennem årene har besøgt flere grotter på vores rejser,
imponeres vi stadig over, hvad naturen kan skabe så langt under jorden.
Besøget i grotterne afsluttes med et fantastisk flot lysshow.
På de rå grottevægge vises billeder af dyr, der har levet i området gennem århundreder.
En flot afslutning på en næsten 2 timers lang rundvisning.
Så nåede vi udgangen og kan se dagslys igen.
Turen tilbage til byen skal foretages til fods, men her går der en genvej gennem en park, så afstanden er kun ca. 1 km.
Tilbage fra grotterne går vi en tur ad hovedgaden i Han Sur Lesse.
Sådan en søndag eftermiddag er der nu ikke meget liv.
Her slutter vi dagens udflugt med en belgisk vaffel og en kop kaffe.
Er der noget belgierne er eksperter i, så er det altså vafler, øl, chokolade og pommefritter.
Dagens udflugt går til Dinant. Byen ligger ved Meuse floden og er mest kendt som saxofonens opfinder Adolphe Sax fødeby. Desuden er byen hjemsted for Leffe bryggeriet og et stort citadel.
På vej ind i Dinant. Heldigvis er her ensrettet.
Efter vi har parkeret bilen, får vi lige hilst på
General Charles de Gaulle.
Broen der forbinder Dinants 2 bydele er opkaldt efter Charles de Gaulle, men er ikke desto mindre pyntet med saxofoner til ære for byens berømte søn Adolphe Sax.
Alle saxofoner på broen er dedikeret til et europæisk land. Her står jeg ved Danmarks saxofonen.
Dinant er smukt beliggende ved Meuse floden, og højt oppe på toppen af klippen ligger Citalle de Dinant.
Udsigt fra broen ned over Meuse floden.
Det første vi vil kigge nærmere på er citadellet, et imponerende forsvarsværk, der ligger på toppen af en stor klippe med udsigt over byen. Der er 408 trin op hvis man tager trapperne, men man kan også tage en kabinelift.
Vi tog lige et kig på trapperne og valgte så kabineliften. ;-)
Den første fæstning på stedet blev bygget i midten af det 11. århundrede, mens den nuværende bygning daterer sig til starten af det 19. århundrede.
Vi tager med på en guidet rundvisning, hvor vi hører om stedets brogede historie, og får et indblik i dagligdagen for såvel soldater som fanger.
Så er vi klar til at tage med kabineliften op.
Indgangen til gårdspladsen hvor der er udstillet gamle kanoner og kanonkugler.
Fængselscellerne bød ikke på den store luksus.
I køkkenet forberedes middagsmaden.
Kommandantens kontor.
Vores guide fortæller om datidens brug af guillotinen. Ret makabert.
Besøget slutter med en tur gennem en kopi af datidens skyttegrave.
Fra citadellets balkon belønnes man med denne flotte udsigt.
Udsigt fra citadellet til den anden side.
Efter rundvisningen på citadellet går vi ned til floden, hvor cafeer og retauranter ligger side om side.
Turbådene ligger klar til at fragte turister en tur på floden.
Det springer vi nu over.
Istedet finder vi et lille listigt sted, hvor der skal naturligvis skal smages på det lokale øl.
I Dinant er man naturligvis stolte over sit verdenskendte øl og bryggeri. Vores plan var egentlig, at vi ville med på en guidet rundvisning, men efterhånden er det blevet sidst på eftermiddagen, så vi er usikre på, om det er ved at være for sent og dropper det.
På vej hjem fra Dinant begynder bilens kobling pludseligt at opføre sig underligt. Når der kobles ud, skal koblingen ligesom hjælpes tilbage til sit udgangspunkt. Pyha ikke rart, men dog ikke værre end vi kommer helskindet hjem til campingpladsen.
Næste morgen ringer vi til vores hjemlige værksted og fortæller om episoden. Vi bliver anbefalet at få det undersøgt på et værksted, så vi får kontaktet SOS og forklarer problematikken. De vil sørge for, at vores bil hentes og køres til nærmeste Ford værksted, som er i Han sur Lesse. Næste dags formiddag ringer SOS og fortæller, at værkstedet kan lave koblingen, men pga. ferietid skal vi forvente, at der går 3 dage, inden vi får bilen tilbage.
Øv, det indgik nu ikke lige planen, da vi kørte hjemmefra. 
Ventetiden går bl.a. med traveture langs floden d`Lhomme, der løber langs pladsen.
Endelig - efter 3 dage kommer opringningen fra SOS : "Jeres bil er færdig og kan afhentes".
Nu var der egentlig flere steder i området, vi havde planlagt at besøge, men vi er blevet lidt møre efter de 3 dages ventetid, så vi bliver enige om at pakke ned og køre hjemover næste dag.
Så næste morgen er der afgang. Bilen kører uden problemer, og sidst på eftermiddagen triller vi ind til en overnatning på campingpladsen i Heidenau. Pladsen er med i Acsi ordningen, så ved ankomsten betaler vi de 20 euro, så kan vi nemlig køre så tidligt, det passer os næste morgen. Bomkortet skal bare smides i postkassen.
Så er støttebenene slået ned til turens sidste overnatning.
Aftensolens nydes, inden vi traditionen tro går op for at spise på pladsens græske restaurant.
Tidlig morgen og Auf Wiedersehen til Ferienzentrum Heidenau.
Vi kører fra Heidenau tidligt om morgenen, og som vi har håbet på, stryger vi glat igennem Hamborg, inden morgentrafikken sætter ind.
Det var så slut på en dejlig ferie. Alsace var endnu engang et besøg værd, og Vallonien i Belgien skuffede bestemt ikke. Ærgerligt at vi fik problemer med bilen, men det er jo desværre, hvad der kan ske.
Hjemkomsten betød et lidt vemodigt farvel til vores 11 år gamle Mondeo og et velkommen til en Kuga. Nu håber vi den vil tjene os lige så trofast, som Mondeoen har gjort. :-)
Hele turen kørt ialt 3.070 km.
Ruten fra Ribeauvillé til Parc La Clusure og hjem.