• • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • •

Menu

Forside
Vores Hobby
Gæstebogen.
Alsace 2016
Italien rundt 2016
- Toscana
- Bolsenasøen
- Rom
- Pompei
- Tropea
- Sicilien sydøst
- Sicilien nordøst
Kroatien 2015
Gardasøen 2015
Lübeck Jul 2014
Rhinen 2014
Lidoen/Kärnten 2014
Holland 2014
Flandern 2013
Alpe d`Huez 2013
Côte d`Azur 2013
Côte d`Azur del 2.
Friedrichstadt 2013
Holland 2013
Mosel 2012
Soltau 2012
Kroatien 2012 del 1.
Kroatien del 2.
Prag 2012
Berlin 2011
Ardeche 2011
Provence 2011
Lago Maggiore 2011
Ligurien 2011
Korsika 2010 del 1.
Korsika del 2.
Paris 2010
Cavallino 2009
Ossiacher see 2009
Cinque Terre 2009
Gardasøen 2009
Provence 2008
Gardasøen 2008
Bodensøen 2008
Rhinen 2007
Istrien-Lidoen 2007
Paris 2006
Lidoen-Kärnten 2006
Vores web album

Prag 2012

Prag.

En forårstur til Den gyldne stad. wink
 

Info: Alle billeder kan ses i større format ved at klikke på dem.
 

De mørke kolde vinteraftener var gået med at planlægge en tre ugers forårstur til Toscana, meeen....det går desværre ikke altid som planlagt.
Bjarnes arbejde tillod alligevel ikke, at vi kunne holde ferie i april, så alternativet blev en uges ferie i maj i forlængelse af St.Bededag, hvor vi valgte at tage en tur til Prag.

Dagen før var alt pakket og klart, så efter arbejdstid torsdag den 3 maj, blev Hobbyen hurtigt hægtet på krogen, og så gik det ellers sydover.

Ruten gik over Neumünster, Berlin og Dresden, med en overnatning undervejs.

 

Klar til en overnatning på Camping Weisser Brunnen.

Efter 275 km`s kørsel kørte vi ind til en overnatning på Camping Weisser Brunnen. http://www.naturcamping-weisser-brunnen.de
Pladsen ligger ca. 5 km fra motorvejen, i naturskønne omgivelser ved skov og sø.
Campingmutter stod for indskrivningen, og da vi afregnede med det samme, (pris 17 euro uden strøm)  kunne vi køre næste morgen, så tidligt det passede os yes


Så blev campingfatter hidkaldt, han bød velkommen med håndtryk til os begge, og forklarede at han ville vise os på plads. Derpå marcherede han foran vores bil og anviste os et stort græs areal direkte ved søen, som var forbeholdt transitpladser. Jamen altså, sikken service. 

Camping Weisser Brunnen, i en lysegrøn bøgeskov.

Transitpladser i første række ved søen.

Næste morgen er vi klar til afgang kl. 7. Vi er hurtigt tilbage på motorvejen, og så går det videre, uden de store oplevelser, over Berlin og Dresden. Selv om det er fredag, og der er vejarbejde flere steder, slipper vi for stau problemer.

Ved den sidste rasteplads før den tjekkiske grænse, kører vi ind for at købe den obligatoriske vignet. Den koster 13 euro for 10 dage, og vi får en udførlig instruktion i placering, påførsel af bil nummer m.m. God service.

Der er en fin motorvej næsten hele vejen til Prag. Dog mangler et lille stykke mellem Teplice og Litomerice, hvor vi kommer ud på nogle mindre og snørklede veje. Her ser vi, at der stadig er områder på landet, hvor udvikling og velstand er årtier tilbage.

Da vi sidst på eftermiddagen er på vej ind i Prag, er der vejarbejde. Det får vores GPS, der åbenbart kender alle smutveje, til at lede os ind gennem centrum, lige forbi Wenzelpladsen - jow jow, det var da bestemt en oplevelse. 
Chaufførens humørbarometer skiftede hurtigt fra smiley til angry

Så er vi på motorvejen i Tjekkiet.

Ankommer til Camp Sunny.

- og så er vi på plads.

Vi har valgt at bo på Sunny Camp ( http://www.sunny-camp.cz/ ) som ligger i udkanten af Prag, i forstaden Stodulky.

Pladsen ligger i en baghave, og trods omgivet af boligblokke, er det en lille, hyggelig, velordnet og rolig plads.
Der er meget fine toilet og badeforhold, som holdes pinligt rene dagen lang.

Få hundrede meter fra pladsen ligger et LIDL supermarked, så der er gode indkøbsmuligheder tæt på.

 

Sunny Camp, en lille grøn oase mellem boligblokke.

Toiletter og baderum er meget nydelige og rengøringen helt i top.

Der er ingen køkkenfaciliteter, udover mulighed for at vaske op.

Når vi tager på storbyferie, vælger vi primært plads efter, at der skal være let adgang til offentlige transportmidler til centrum.

Fra Sunny Camp er der kun 500 m til metrostation Luka, hvorefter man er i Prags centrum på 25 min.

Billetter til metroen kan købes på campingpladsen, en enkelt billet til centrum koster 24 czk, og en 1 dags billet, der gælder 24 timer til metro, busser og sporvogne koster 110 czk.

Metro station Luka.

" Der kommer altid
en sporvogn og en pige til "
wink

På vores første tur ind til centrum, sætter vi først kurs mod Stare Mesto, Prags ældste og historiske bydel. Vi går rundt i de krogede og brostensbelagte gader, og imponeres over de fantastisk flotte udsmykkede husfacader.

Da vi når hen til til Det gamle rådhus med det berømte astronomiske ur, skal vi, som alle andre turister, lige overvære det mekaniske spil.
Lige ved siden af, ligger den utrolig smukke rådhusplads med Tyn kirken, hvor Thyco Brahe ligger begravet.

Stare Mesto - Prags gamle bydel.

Staromestske Namasti - Den gamle Rådhusplads.

Det gamle Rådhus tårn med det astronomiske ur.

Det Astronomiske ur, Orloj.
Vi kan ikke se, hvad klokken er slået, men smukt er det.

Den gamle Rådhusplads, omkranset af smukke og herskabelige palæer.
Virkelig en fryd for øjet.

Fra Rådhuspladsen følger vi turiststrømmen mod Karlsbroen. Den smukke gamle stenbro over Moldau, forbinder de to bydele Stare Mesto og Mala Strana.

Grundstenen til Karlsbroen blev lagt år 1357 den 9 juli kl. 5.31. Datoen kan omskrives til 135797531, og er ifølge astrologien en lykkebringende kombination, idet den læses ens forfra og bagfra.

 Broens 30 statuer, der iøvrigt er kopier, er ved at være hårdt medtaget af vind og vejr, men man er så småt påbegyndt en renovering.
 

Gennem brotårnet kommer vi ind på Karlsbroen, som de fleste vel forbinder med indbegrebet af et besøg i Prag.

Bjarne klapper lige hunden, som vist nok betyder at man vender tilbage til Prag - og det gør vi gerne, for det er en dejlig by.

Slentretur på Karlsbroen.

På Karlsbroen er der et leben af turister, gadehandlere, portrætmalere, gøglere og så disse herrer, der underholder med en rigtig god gang jazz.

Udsigten fra Karlsbroen er betagende.

Idag kører vi en tur til Tjekkiets største borg Karlstein.
Borgen ligger højt hævet over den lille by Karlstein. Man parkerer på en p-plads ved foden af byen, og derefter kan man gå eller køre med hestevogn, de ca 2 km op til selve borgen.

Vi tog turen på gåben, og det er en hyggelig tur op gennem en gade, hvor næsten alle de små gamle huse er omdannet til butikker og restauranter.

Borgen blev bygget i det 14 årh. af Kejser Karl den 4, og skulle bl.a. bruges til at opbevare kronjuvelerne og rigets skatte. Derfor er nogle af borgens rum bygget med 7 meter tykke mure.

På vej op gennem den hyggelige gade til borgen i Karlstein.

I de gamle byhuse, der tidligere tilhørte land adelen, er der nu souvenirbutikker med mulighed for at købe fint tjekkisk krystal.

Sidste etape op, pyha - det går opad blush

Endelig oppe...smiley

Karlstein borgen.

En tur rundt langs borgmuren, med smukke udsigter ud over landskabet.

Udsigt fra Borgen ned over Karlstein by.

Dagens første etape går til bydelen Nove Mesto, som betyder Nye by. Navnet skal nu ikke tages for bogstaveligt, for den blev grundlagt i 1348. Vi skal lige se Det dansende hus, en moderne bygning, der symboliserer Moldaus bølger.

Efter en slentretur langs Moldau, fortsætter vi ud til det jødiske kvarter Josefov. Jøderne i Prag har deres egen særdeles traumatiske historie, idet et lille fåtal overlevede 2 verdenskrig. De fleste endte deres dage i Theresienstadt. Hitler havde besluttet at Josefov skulle være "Museum over En uddød race", derfor står 6 gamle synagoger og den jødiske kirkegård uskadte.

Mindesmærke hvor tjekkiske anti-nazister blev skudt i 1942 af Gestapo.
Skudhuller efter projektilerne ses stadig i muren.

Det dansende hus, også kaldet "Fred and Ginger". Moderne arkitektur af Frank Gehry, og en stor kontrast til byens øvrige bygninger.

Med hestevogn i Josefov kvarteret.

Klaus synagogen.

Små souvenirboder ved Klaus synagogen.

Overdådige udsmykninger

på husene i Josefov.

Fra Josefov kvarteret går vi over broen Manesuv Most, til Kampa området. Nogle kalder det Prags svar på Venedig, da der løber en lille kanal igennem kvarteret. Her er rigtig hyggeligt, og knap så overrendt af turister.

En af de hyggelige gader i Kampa.

Besøg ved John Lennon muren.
Muren blev under den totalitære periode, et symbol på frihed og oprør, selv om myndighederne forsøgte at stoppe det.
Det er et kunstværk i stadig forandring, da der fortsat skrives og males på muren.

Kvarteret har også mange små hyggelige butikker og gallerier.

Her må man afvente grønt lys, for at passere gaden.

Flere dage med lange traveture er begyndt at kunne mærkes i benene, så idag bruges formiddagen på restitution. Det foregår bedst henslægt i stol med en god bog, og med kaffe og snolder indenfor rækkevidde.

Efter frokost er vi dog "fit for fight" igen, og så går turen atter til centrum, hvor vi vender tilbage til Kampa området.

Fra Karlsbroen er der, via disse trapper, nedgang til Kampa området.

Et rigtig hyggeligt og charmerende miljø.

Prags svar på Venedig.

Stormesterens vandmølle.

Her fåes byens bedste pølser, serveres med hjemmebagt brød.
Mums - vi blev stamkunder cheeky
På husmuren er markeret, hvor højt vandstanden stod ved oversvømmelsen i 2002.

Idag går turen op til Prag borgen. Et kæmpemæssigt borgkompleks, der siges at være verdens største. På området ligger centreret om tre borggårde, et palads, tre kirker, et kloster samt flere slotshaver, så der er nok at se på.

Det er muligt at komme indenfor og bese alle herlighederne mod entre. Vi valgte dog bare at slentre rundt, og nyde det hele udefra. Indgang til Skt. Vitus katedralen er gratis.

Vi tager trappevejen op, det kræver en god kondi, men heldigvis er det tilladt at stoppe op undervejs og nyde udsigten.

Hradcanske namesti - den store plads foran indgangen til Prag borgen.

Hovedindgangen, hvor der hver dag kl. 12 er vagtskifte.

Det tiltrækker selvfølgelig mange turister, og man får lov at komme helt tæt på.

Indgangsportalen til Skt. Vitus katedralen.

Skt. Vitus katedral set fra 3. borggård.

Kirkerummet med en lofthøjde på 33 meter.

Et af kirkens smukke mosaik vinduer.

Så er vi nået ind i 3. borggård.

Fra borgområdet er der en storslået udsigt over byen.

Et besøg i Prag indbefatter selvfølgelig også en sejltur på Moldau. Rigtig mange steder langs floden udbydes sejlture af forskellig varighed.

Vi fik "pruttet" prisen ned fra 250 czk pr.person til 200 czk, for ca. 1 times sejlads. På turen passerer vi flere af Prags ialt 17 broer. 

Sejltur

på Moldau.

Her sejler vi under den smukke bro, Cechuv most.

Der er mange forskellige typer turistbåde,
denne er en af de mere charmerende af slagsen.

Så går turen under Karlsbroen.
 

Ferietid går så hurtigt - det er allerede vores sidste hele dag i Prag, og vejret viser sig fra sin smukkeste side. Vi har planlagt en aftentur i byen, så dagen bruges på lidt souvenir indkøb= tjekkiske pølser og øl cheeky. Vi får pakket teltet ned, får afregnet og så bliver der også tid til at nyde solen.

Sidst på eftermiddagen går det så for sidste gang med metroen til centrum.

Krudttårnet, der engang blev brugt til opbevaring af.... enlightened....krudt.

Obecni Dum - Folkets hus er
nok den smukkeste Art Nouveau bygning i Prag

Butikker der sælger Bøhmisk krystal, findes overalt i Prags turistgader, og man må da indrømme, at der er stil over sagerne. 
 

Vi er nået om til Den gamle Rådhusplads, og har besluttet at vi denne sidste aften i byen, vil flotte os med et aftensmåltid på en af strøg restauranterne. Billigt er det ikke her, men udsigten fejler bestemt ikke noget. Til trods for vi ikke er videre imponeret over det tjekkiske køkken, er vi enige om at bestille noget lokalt.

Gl. tjekkisk platte, med baconristede bønner.

Stegte ben med cornichoner og dip. Tak skæbne - godt man har stærke tænder.

En moden herre leverer underholdning og musik til maden.

Efter aftensmaden tager vi en sporvogn ud til Vystavistye, som er Prags udstillings og messe område. Lapidarium Narodniho museet er kåret som et af verdens 10 smukkeste, og at se udefra virker det berettiget - en fantastisk flot bygning. 
Ved siden af ligger Industripalæet, også en smuk bygning i Art Nouveau stil. 

Vi er taget herud for at se Krizikova fontænen, Europas største med 4500 vanddyser og 1500 projektører, en forestilling varer 1 time, og er et orgie i vand, lyd og lys.

Lapidarium Narodniho Muzea hører under Nationalmuseet,
og huser bl.a. de originale statuer fra Karlsbroen.

Industripaladset.

Krizikova fontænen.

En fantastisk forestilling med vand, lys, farver og musik.

Efter forestillingen tager vi med sporvognen tilbage til centrum. Aftenen er lun og dejlig, så vi slentrer lidt rundt og nyder at opleve byen by night.

Prag borgen.

Det er ik` til at se det, hvis man ikke lige ved det frown 
Karlsbroen by night.

Statsoperaen.

 

 

Så takker jeg af for denne gang.

Det er blevet tid til at sige farvel til Prag, og slutte denne rejseberetning.

Prag er virkelig en smuk by, med en venlig og imødekommende befolkning. Det er stadig billigt at handle her, sammenlignet med danske priser - og her er ingen fedtafgift cheeky 

Turen hjem gik uden problemer, med en overnatning på en rasteplads ved Hamborg.

Turens længde: ialt kørt 2004 km.

 

Siden er designet med www.e-hjemmeside.dk

[ Login ]