• • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • •

Menu

Forside
Vores Hobby
Gæstebogen.
Alsace 2016
Italien rundt 2016
- Toscana
- Bolsenasøen
- Rom
- Pompei
- Tropea
- Sicilien sydøst
- Sicilien nordøst
Kroatien 2015
Gardasøen 2015
Lübeck Jul 2014
Rhinen 2014
Lidoen/Kärnten 2014
Holland 2014
Flandern 2013
Alpe d`Huez 2013
Côte d`Azur 2013
Côte d`Azur del 2.
Friedrichstadt 2013
Holland 2013
Mosel 2012
Soltau 2012
Kroatien 2012 del 1.
Kroatien del 2.
Prag 2012
Berlin 2011
Ardeche 2011
Provence 2011
Lago Maggiore 2011
Ligurien 2011
Korsika 2010 del 1.
Korsika del 2.
Paris 2010
Cavallino 2009
Ossiacher see 2009
Cinque Terre 2009
Gardasøen 2009
Provence 2008
Gardasøen 2008
Bodensøen 2008
Rhinen 2007
Istrien-Lidoen 2007
Paris 2006
Lidoen-Kärnten 2006
Vores web album

Lago Maggiore 2011

 Forårsturen 2011 del 2.


 

Vi har forladt Cervo og Ligurien og kører nordpå mod Lago Maggiore. Turen er på 350 km, og der er motorvej næsten hele vejen. Da vi kommer op i Piemonte regionen, skifter landskabet karakter og bliver helt flat. Vi kører gennem store områder med marker, der står under vand, og hvor der dyrkes ris. 
Solen skinner fra en skyfri himmel, og først på eftermiddagen ankommer vi til Camping Conca d`Oro http://www.concadoro.it Pladsen ligger på Maggiore søens vestlige side, lidt nord for Stresa.

I Piemonte regionen vest for Milano kører vi gennem store områder, hvor der dyrkes ris.

Ankommer til receptionen på Camping Conca D`Oro.
Pladsen er tilknyttet Acsi ordningen, så vi slipper med 15 euro pr. overnatning.

Camping Conca D`Oro ligger lige ned til Maggiore søen. Pladsen er utrolig velholdt, parcellerne er ca. 90 m2, og afgrænses af en smukt blomstrende azalea i hvert hjørne.

Så er vi ved at være på plads.
Da vi kun skal være her 3-4 dage sætter vi ikkke telt op, men  skynder os at få stolene frem, så vi kan nyde solen og udsigten.

Det er muligt at få en plads i 1. række ved søen, mod at betale et ekstra gebyr på 6.50 euro pr.dag.

Pladsen ligger lige ned til Maggiore søen, og fra mange af parcellerne er der udsigt til søen. 

Pladsens sanitets bygninger er nyrenoverede, og de flotteste vi endnu har set i Italien.

Pladsen har egen restaurant. Der dækkes op med hvide stofduge , såvel inde som udenfor. yes

Lago Maggiore er Italiens næststørste sø. Den vestlige side ligger i regionen Piemonte, den østlige side i regionen Lombardiet og den nordlige del i Schweiz.
En af de helt store seværdigheder ved Maggiore søen er De Borromeiske øer. Det er 3 små øer, der ligger ud for Stresa og som siden 1600 tallet og stadig ejes af greveslægten Borromeo.

Vi kørte til Stesa og tog med en af de mange små taxabåde, der i fast rutefart sejler turister ud til og mellem øerne.

På vej ind til Isola Pescatore - fiskernes ø.
Der bor ca. 200 fastboende på øen
Tidligere levede man af fiskeri, idag udgør turismen hovedindtægten.

Den lille havn ligger godt beskyttet.

Mange af de gamle fiskerhuse er idag indrettet til butikker. Turistfælde vil nogen nok kalde det - tjaeh...men charmerende er det nu.

Fine italienske sager i porcelæn og fajance.

Øen har sin egen lille kirke fra det 11. århundrede, der indeholder en del barokke kunstværker, og et meget smukt alter.

Isola Pescatore er ikke større end man kan gå øen rundt på et par timer. Hyggeligt er det at gå rundt i de smalle gader mellem de gamle fiskerhuse. Her sidst i april, kan vi allerede nyde de blomstrende roser.

Så er vi sejlet videre til Isola Bella - den smukke ø.
Det er "vores" kaptajn, der står på sin båd, og venter på passagerer, der vil sejles tilbage til fastlandet.

Ups.....så blev det fotografens tur til at blive blitzet blush

Isola Bella er opkaldt efter grevinde Isabella, og består af et stort barokpalads, en park og nogle få huse. Paladset fremstår med det oprindelige inventar, det gik vi dog relativt hurtigt igennem, da vi var mest interesseret i parken.

Kælderen under slottet er smukt dekoreret med søsten og muslingeskaller.

Ved indgangen til parken står en statue af grevinde Isabella.

Parken på Isola Bella er blandt andet berømt for sine albino påfugle. De spankulerer majestætisk rundt, fuldstændig uanfægtet af de mange turister.

En ægte italiensk skønhed.

Parken er anlagt som en italiensk barokhave.

Den ene smukke udsigt efter den anden.

Parken er bygget op i 10 etager i pyramideform. På den øverste etage står dette monument lavet af søsten og muslingeskaller. På toppen troner en Enhjørning, som er greveslægtens familie symbol.

Lige nu står azalea, tulipaner, forglemmigej, roser og valmuer i fuldt flor.

Selv om slottet og parken er den primære attraktion på Isola Bella, har et par souvenirbutikker dog også holdt deres indtog i et par af de gamle fiskerhuse.

Sidst på eftermiddagen forlader vi Isola Bella. Det har været en rigtig dejlig dag. En udflugt til de Borromeiske øer kan så absolut anbefales. 

Næste dag kører vi ind for at se lidt nærmere på Stresa. Den har gennem mange år været et feriemål for velhavende og kendte folk. Store, flotte og prangende hoteller ligger side om side langs søpromenaden, med udsigt til De Borromeiske øer.
Overalt ved Maggiore søen står azaleaer lige nu i fuldt flor. Det er helt overdådigt.

Store pompøse hoteller ligger side om side langs søpromenaden.

Overalt lyser azaleaer op med deres iøjenfaldende farver.

Selv palmer gror på disse breddegrader.

Trappe op og trappe ned, der er hyggelige gågader i Stresa.

Efter 3 dage med dejligt vejr, fik vi regnvejr. Efter at have tilbragt en hel dag i campingvognen med regnen trommende på taget og med en vejrudsigt, der spåede vedvarende regn de kommende dage, besluttede vi at pakke sammen og sætte kurs mod Danmark.
Hjemturen gik op langs Maggiore søens vestlige bred, gennem Schweiz og til Bodensøen hvor vi tog en overnatning på Park Camping Lindau am See.
Næste morgen stod vi tidligt op, og kørte resten af vejen hjem til Fyn.

En dejlig forårstur lakker mod enden.
Nu glæder vi os til at komme hjem.

Fra italiensk til fynsk forår,
og det er nu heller ikke så ringe endda.  cheeky

 

Vi har rigtig nydt at holde 3 ugers ferie i april, smiley
og vi har haft en dejlig og spændende forårstur, hvor vi har oplevet nye, smukke og spændende egne af Italien. Et land som vi synes har så meget at byde på - kultur, natur, charme, og ikke mindst vejret yes
Lago Maggiore søen, jamen vi må da simpelthen tilbage, for her er bare så smukt og så meget at se, som vi ikke nåede denne gang.
Nu kan vi så gå og glæde os til sommerferie og nye oplevelser.

Turens længde i alt kørt 3.800 km.

 

Siden er designet med www.e-hjemmeside.dk

[ Login ]