• • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • •

Menu

Forside
Vores Hobby
Gæstebogen.
Alsace 2016
Italien rundt 2016
- Toscana
- Bolsenasøen
- Rom
- Pompei
- Tropea
- Sicilien sydøst
- Sicilien nordøst
Kroatien 2015
Gardasøen 2015
Lübeck Jul 2014
Rhinen 2014
Lidoen/Kärnten 2014
Holland 2014
Flandern 2013
Alpe d`Huez 2013
Côte d`Azur 2013
Côte d`Azur del 2.
Friedrichstadt 2013
Holland 2013
Mosel 2012
Soltau 2012
Kroatien 2012 del 1.
Kroatien del 2.
Prag 2012
Berlin 2011
Ardeche 2011
Provence 2011
Lago Maggiore 2011
Ligurien 2011
Korsika 2010 del 1.
Korsika del 2.
Paris 2010
Cavallino 2009
Ossiacher see 2009
Cinque Terre 2009
Gardasøen 2009
Provence 2008
Gardasøen 2008
Bodensøen 2008
Rhinen 2007
Istrien-Lidoen 2007
Paris 2006
Lidoen-Kärnten 2006
Vores web album

Alsace 2016

Alsace.
Sensommertur 2016.

18 august.

Så står Hobbyen atter pakket, pudset, poleret og klar.

Alsace har stået på ønskelisten i flere år, og nu skal det sørme være.  smiley

Vi er morgenfriske og klar til afgang kl. 07. Trods rigtig meget vejarbejde på A7, ankommer vi sidst på eftermiddagen til Camping Fuldaschleife. Pladsen ligger ved Guxhagen, lidt syd for Kassel og er meget benyttet som overnatningsplads.

Receptionen på Camping Fuldaschleife.
 

I receptionen modtages vi af en effektiv campingmor.
Indskrivning og afregning foretages i en og samme arbejdsgang. Vi giver 22 euro for en overnatning, badepoletter koster ekstra 0,50 cent.

Vi bliver spurgt om, vi ønsker at bestille morgenbrød og spise i restauranten. Jo tak, begge dele, hvilket noteres på en liste, hvorefter vi får at vide, hvornår der er bedst plads i restauranten.
Jo jo, der er styr på tingene. wink
Herefter springer campingmor på sin cykel, og med os halsende bagefter, får vi anvist vores plads. 

Vi får en meget fin parcel, og snart er vi klar til at slappe af og nyde det dejlige sommervejr. Alt imens kan vi følge, hvordan det ene vogntog efter det andet triller ind ude fra vejen.

Aftensmaden indtages på pladsens udendørsrestaurant. Menukortet er overskueligt, og byder overvejende på diverse arter schnitzel mit pommes. Mod en merbetaling på 0,90 cent får vi konverteret pommes til bratkartoffeln. Det smager rigtig godt. Betjeningen varetages af en hyggelig campingfar.

Næste morgen er vi klar til afgang kl. 09
Farvel og tak for denne gang til Fuldaschleife. En fin overnatningsplads, vi kommer gerne igen.

Fra A7 går det videre på A5. Også her er der også meget vejarbejde og megen trafik.
Vi passerer Rhinen ved Offenburg, hvor vi møder den franske grænsekontrol, og som ved den dansk/tyske grænse, giver det ikke anledning til nævneværdig forsinkelse.

Vi  har besluttet at prøve den kommunale campingplads i Kaysersberg, der ligger centralt på den berømte La Route des Vins d`Alsace. ( Tak til Renate for forslaget. )

Så ankommer vi til campingpladsen i Kaysersberg.

Ved receptionen får vi en forsmag på det alsaciske blomsterflor.

Så er vi på plads, med eget vandværk i forhaven, og floden Weiss i baghaven.

Et kig ned af vores vej.
De mange forskellige træer er med til at give et rigtig dejligt miljø.

Vi skal passe godt på ikke at fare vild i floraen, når vi skal ind i sanitetsbygningerne.

Lidt om pladsen :
Camping Kaysersberg er en kommunal plads, beliggende for enden af en lille villavej i udkanten af Kaysersberg. Vi havde ikke forhåndsreserveret, men der var heldigvis en del ledige pladser. Man må gerne selv gå rundt og udvælge sig en plads. Parcellerne er overvejende store og afgrænset af hække eller buske. Pladsen er velholdt og flot beplantet med mange forskellige slags træer.
Sanitetsbygningerne er godt nok af ældre dato, men rengøringen er OK.

Pladsen har ikke nogen butik, men hver morgen kl. 8.30 kommer den lokale bager og sælger morgenbrød.
Ca. 1½ km. fra pladsen ligger et velassorteret supermarked.


Vi er de eneste danskere på pladsen - helt uforståeligt på denne dejlige plads.
Prisen er iøvrigt kun 18,60 euro pr. dag, og inkluderet i prisen er 4 timers gratis internet pr. dag.

Langs med campingpladsen flyder floden Weiss. Fra vores parcel kan vi høre den bruser afsted.

Mandag er markedsdag i Kaysersberg, og det skal selvfølgelig opleves.
Lige udenfor campingpladsen følger en fin gang-og cykelsti floden Weiss lige ind til byen. En god travetur på 10-15 minutters tid, og man er lige i bymidten.

Selve markedet er ikke så stort. I de fleste boder er det lokale landmænd som tilbyder produkter af egen avl, frugt, grønt, kød og ost. Derudover er der et par boder med tøj samt en vogn med roterende grilkyllinger. Alligevel er det nu meget sjovt at gå rundt og se, hvad de lokale franske madammer putter i kurven.
Markedet lukker kl. 13, så vi traskede hjem til en lille frokost og tilbragte resten eftermiddagen i godt selskab med Ken Follett.

 

Det hele går lidt nemmere, når man er to til at løfte opgaven.

Ostemanden er ved at skære smagsprøver ud.

Nu skal vi ud og se os lidt omkring, og vi lægger ud med en tur til Riquewihr.
Jeg har godt nok læst, at det skulle være en af de mest besøgte byer på vinruten, og allerede
på vej ind til byen kan vi se, at der vist er noget om snakken. Vi må køre en del rundt og vente, inden at der bliver en p-plads ledig.

Riquewihr ligger beskyttet bag høje gamle bymure, og udenom ligger vinmarkerne sirlig beplantet med vinstokke i snorlige rækker.
Nu ved man jo aldrig, hvad der venter en, når man kommer til et nyt sted, men vi blev godt nok imponeret. Kulørt bindingsværk i flere etager, kuriositerer i lange baner, masser af restauranter og butikker med alskens sjove ting og sager, og ikke mindst et blomsterflor der gror op og ned af mure og vælter ud over alle kummer og altankasser.

Riquewihr er meget turistet, men alligevel meget charmerende. 

Vestporten ind til den gamle bydel.

Lige på den anden side af byporten ligger Dolder tårnet fra 1291.

Hovedgaden med det imponerende navn Rue du Général-de Gaulle.
Skønne skæve gamle bindingsværkhuse i sprælske farver. 

Kønne karnapper og smedejernsskilte pryder overalt i bybilledet.

I en sidegade, under buer og blåregn, sælges de liflige Alsacedråber .

Restaurant - altså Alsace har bare sin helt egen stil.

Maleriudstilling i port og baggård.

Små hyggelige gårdhaver og vinkældre er også med til at give byen atmosfære.
Her er super hyggeligt, og vi fik mange timer til at gå med bare at ose rundt i byen.

Kaysersberg ligger midt mellem Colmar og Ribeauvillé. Vi har som sagt kun 10-15 minutters gang ned til bymidten, så det blev til flere besøg.
Byen er, som de fleste andre byer på vinruten, en smuk middelalderby med kønne gamle bindingsværkhuse, karnapper, tårne, spir og masser af sjove finurligheder.
Hovedgaden Rue du Général de Gaulle snor sig hele vejen gennem byen, og byder på alt hvad man kan ønske sig af blomsterflor, hyggelige restauranter og gode butikker.

Alligevel er byen efter vores mening lidt mere autentisk, afslappet og knap så "stylet", som de mest berømte byer på vinruten. Selvfølgelig er her også en del turister, men her kan man slentre rundt i ro og mag uden at have dem lige i hælene.
Vi kom ihvertfald til at synes vældig godt om byen.

Så ved vi da, hvor vi er wink

Dr. Albert Schweizer er Kaysersbergs berømte søn. Huset hvor han blev født, er idag indrettet til museum. Vi nåede aldrig indenfor, vejret var alt for godt.

Kig ud til Kaysersbergs hovedgade, der ligesom i Riquewihr hedder Rue du Général-de Gaulle.
Han har åbenbart været en populær herre i Alsace.

Haus Loewert.
Et af byens smukkeste huse med en imponerende hjørne karnap.

Sol, sommer og masser af bindingsværk idyl i de brostensbelagte gader.

Den kønne gamle stenbro over floden Weiss, er fra 1514 og med skydeskår.

Det lille torv med Constantin fontænen. Bagved byens store kirke Ste. Croix.

Et visit på et af byens offentlige toiletter gjorde, at vi pludselig fik øje på en smuk gårdsplads med nogle fine vægmalerier.

Vægmaleriet fortæller historien om Adolphe De Nassaus besøg i byen i 1293.

Bymuseet og en restaurant deler gårdsplads under kønne hvælvede buer.

Sommerstemning i byen.

Vi venter os - altså venter barnebarn. Så vi aftaler lige planmæssig levering 6 december. wink

På besøg hos Pottemageren.
Forhaven er inddraget til udstilling af det flotte keramik.

Kageforme til den alsaciske specialitet Kouglof.
Den fik vi nu ikke prøvesmagt, men formene er da rigtig dekorative.

Floden Weiss på sin vej gennem Kaysersberg.

Går man om bag hovedgaden, rejser vinmarkerne sig i terrasser, og midt i det hele troner de sidste rester af byens gamle slots ruin.

Colmar er den 3. største by i Alsace, og hovedby for hele regionens vinproduktion. Byens gamle bymidte skal være usædvanlig velbevaret og hyggelig, så idag går turen dertil.

På vores campingplads er der i opholdsstuen et stort udvalg af brochurer til fri afbenyttelse, så vi drager afsted bevæbnet med et godt bykort og diverse brochurer over byen.
Med hjælp fra gps`en finder vi nemt den store p-plads Place Scheurer-Kestner, hvorfra der er få minutters gang til til den gamle bydel. 

På vej ind i den gamle bydel.

- og her er ligeså malerisk, som de andre byer vi har besøgt.

Mange af byens huse byder på fine detaljer og fantastisk flot træskærer arbejde.

Smukke gamle huse med tårne, spir og glaserede tegltag.

Karnapper og bindingsværk.

Facade udsmykningen på mange af butikkerne i Alsace er altså helt uimodståelig.
 

Uden mad og drikke duer vi ikke.
Frokosten på en fortovscafe fik et ekstra pift, med et musikalsk indslag leveret af to herrer på harmonika og violin.

St. Martin kirken er byens største kirke. Imponerende med det flotte glaserede tegltag, et utal af spir, tårne og detaljer. Ikke noget at sige til, at det tog over 100 år at bygge den.

Jamen sådan et par ægte italienere pynter da overalt i verden. smiley

Det gamle toldhus er fra 1480, og en arkitektonisk perle.

Så er vi nået ned i det berømte kvarter Petit Venise.

Den gamle markedshal, hvortil man kunne kommme sejlende med sine varer.

Indendørs byder markedshallen på masser af boder med frugt, grønt, kød, fisk, mejeriprodukter og nogle små spisesteder. Vi må nøjes med at kigge på, da vi jo ikke kan slæbe rundt på madvarer i denne varme.

Kanalhuse i Petit Venise.

En vindueskigger har slået sig ned midt i tyrolerpelargonierne.

Naboen brillierer med en fin udstilling af gamle zink vandkander.

Das Kopfhaus.

 

Vi er ved at slutte vores besøg i Colmar, da vi på vej tilbage til bilen kommer forbi Das Kopfhaus. Huset har sit navn efter de 106 hoveder og groteske masker, det er dekoreret med. Det blev opført på bestilling af en købmand i 1609.

Colmar har virkelig været et besøg værd, men nu skal det alligevel gøre godt, at komme hjem og hvile bentøjet lidt.

 

Vejrudsigten bebuder 34 gr. idag. Allerede ved middagstid har vi nået de 30 !
Alligevel beslutter vi at køre en tur til Eguisheim, som ligger lidt syd for Colmar. Afstanden mellem byerne på vinruten er i det hele taget ikke så store. Her er generelt gode landeveje uden alt for megen trafik, og overalt begunstiges man med de skønneste udsigter til vinmarker og Vogeserne, der rejser sig i baglandet.

Ankommet til Eguisheim. Fra p-pladsen kan vi nyde udsigten op til Des Trois Châteaux, der majestætisk troner højt over byen.

Eguisheim endnu en af Alsaces små perler. Centrum er det lille torv med Pave Leo fontænen.

Rue de Rempart. Velkommen til Middelalderen.

Skønt det er midt på dagen, kaster husene skygger i de meget smalle gader.

Det kunne næsten se ud, som om man gik rundt i et frilandsmuseum, men det er altså en rigtig levende by, hvor der bor rigtige levende mennesker. smiley

Her er super charmerende - den rene idyl.

Endelig - en ægte levende stork. Vi havde forventet at se storke overalt i Alsace, men det har nu ikke været tilfældet. Her er masser af storkereder på tagene, og nu endelig en rigtig levende en af slagsen.

Hvis der er lige så skævt indendøre, må det kræve en dygtig indretningsarkitekt.

En køn lille karnap med en inskription som vi desværre ikke kan tyde. Måske noget religiøst ?

Her ligger en af byens mange vinhandlere.
Der er udskænkning af smagsprøver på den hyggelige gårdsplads.

Degustation, endnu en mulighed for vinsmagning i hyggelige omgivelser.
Man kan altså godt få en lille fjer på, hvis man skal prøve dem alle. frown

Ægte Alsace vine må kun tappes på de velkendte slanke flasker, og er underlagt meget strenge kvalitetskrav.

Vi står op til endnu en dag med høj sol og sommerlige temperaturer på over 30 gr.
Man fristes til at slænge sig i en god stol i skyggen, men imorgen kører vi videre, og vi vil gerne nå at se
Ribeauvillé. Heldigvis er det en køretur på blot 13 km, så det er lige til at overse.
Ribeauvillé er lidt større end mange af de andre byer på vinruten og tiltrækker rigtig mange turister.
Der er en stor p-plads lige ved indgangen til bymidten, og vi kan se på bilernes nummerplader, at vi ikke er de eneste danskere, der har fundet vej hertil.

Igennem skønne omgivelser på vej til Ribeauvillé.

- og så lige lidt inspiration til danske haveejere med grønne fingre.
På vej til Ribeauvillé kommer vi forbi et hus med denne imponerende have.
Her kan man godt bruge lidt tid på at "dyrke" detaljerne.

Fløjtespilleren, som er Ribeauvillés vartegn, møder vi første gang ved turistinformationen.

Klar til at indtage hovedgaden Grand Rue.

Som i de andre byer vi har besøgt, mangler der heller ikke restauranter og fortovscafeer i Ribeauvillé.

Karnap på Pfifferhüs.

Forståeligt at man går lidt i knæ med sådan en vægt på sine skuldre.

Her er fløjtespilleren også på arbejde.

Hos blomsterhandleren faldt jeg pladask for disse herlige paddehatte fyre - men ups. prisen 24-34 euro pr. stk. Tjaeh, så tror jeg lige nøjes med et foto minde.

Dejligt miljø og gågade med mange butikker yes

Bindingsværk, blomster, brosten og butiksskilte i skøn forening.

Fra det lille torv ved Rådhuset har vi udsigt til Tour de Boucher - Slagterens tårn, og til en af byens kirker med det fine mønster i taget.

Endnu et kønt lille torv med en fontæne.

Det forblev ved kigget hos bageren, der sælger brød i metermål. Vore bissers beskaffenhed er ikke af en sådan karakter, at de kan klare brød opbevaret lige i solen, når temperaturen er over 30 gr.

Så er vi tilbage ved torvet, og nu er det tid at vende næsen hjem til Kaysersberg.
Ribeauvellé har ry for at være den mest populære by på Vinruten, og her er også rigtig hyggeligt og meget at se på. Vi synes nu hver by har haft sin charme.

 

Efter 9 dejlige dage i Alsace er alle sanser godt mættet, og det er blevet tid til at pakke sammen og sige farvel for denne gang. Vi har prioriteret små udflugter i nærområdet og en god del feriehygge = god mad, god vin, en god stol med en god bog.
Baglandet nåede vi aldrig op i, men så er der jo noget at komme efter en anden gang.


Vi fortsætter lidt nordpå til Camping Rhein-Mosel i Koblenz. Pladsens unikke beliggenhed på hjørnet hvor Rhinen og Mosel løber sammen, og hvor det dagen lang summer af aktivitet på vandet, er et af Bjarnes absolutte yndlingssteder.
 

Så er det au revoir til Vogeserne og alle de hyggelige byer på vinruten for denne gang.
Det har været et rigtig dejligt bekendtskab.

 

Siden er designet med www.e-hjemmeside.dk

[ Login ]