• • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • •

Menu

Forside
Vores Hobby
Gæstebogen.
Holland 2017
Alsace 2016
Italien rundt 2016
- Toscana
- Bolsenasøen
- Rom
- Pompei
- Tropea
- Sicilien sydøst
- Sicilien nordøst
- Itriadalen.
-Gargano halvøen, Gardasøen og hjem
Kroatien 2015
Gardasøen 2015
Lübeck Jul 2014
Rhinen 2014
Lidoen/Kärnten 2014
Holland 2014
Flandern 2013
Alpe d`Huez 2013
Côte d`Azur 2013
Côte d`Azur del 2.
Friedrichstadt 2013
Holland 2013
Mosel 2012
Soltau 2012
Kroatien 2012 del 1.
Kroatien del 2.
Prag 2012
Berlin 2011
Ardeche 2011
Provence 2011
Lago Maggiore 2011
Ligurien 2011
Korsika 2010 del 1.
Korsika del 2.
Paris 2010
Cavallino 2009
Ossiacher see 2009
Cinque Terre 2009
Gardasøen 2009
Provence 2008
Gardasøen 2008
Bodensøen 2008
Rhinen 2007
Istrien-Lidoen 2007
Paris 2006
Lidoen-Kärnten 2006
Vores web album
Campingferier

Vores hobby er en Hobby 
.... det handler om camping


Det var i 1995,  vi "sprang ud" som ægte campister.
Vi købte vores første campingvogn, en Hobby Prestige 495 årgang 1986, med tilhørende Isabella Ambassador fortelt. Det var en dejlig vogn, skabe med fyldningslåger i egefiner og hyndebetræk i ægte velour, alt i brun/orange farver, en god, gedigen mørk sag.

Vores nye hjem opstillet på Bunken camping.

Teltet fra samme årgang, var også i mørkebrune farver, og havde gardiner med gule roser. Måske ikke lige de hotteste farver i 1995, men vi var blevet de lykkelige ejere af egen campingvogn.
De første to år havde vi en såkaldt forårs plads på Løgismose Strandcamping, og i sommerferien kørte vi helt til Mols og Skagen..... Jo, det varslede sørme nye tider for os.


Så er vi klar til første opstilling.

Vi blev meget hurtig bidt af campinglivet. Skønt at have sit eget hjem med på ferie, og friheden til at køre hvorhen man har lyst og hvornår. Det er bare lykken.
Men .... mere vil have mere, siger et gammelt ordsprog. Det ville vi også, så i 1999 blev der skiftet vogn til en sprit ny Hobby de Luxe 495 UL.

Sikken en fornøjelse, mobile og medbringende eget toilet og enkeltsenge med springmadrasser. Jamen kan man ønske sig mere ? Vi købte samtidig et Isabella Commodore fortelt, og havde dermed oceaner af plads.


Hvis vi skal være ærlige, så passede den cv egentlig godt til vores behov, og ej heller fejlede vognen noget, ja vi var faktisk rigtig glade for den vogn, men da Hobby i 2007 modellen lancerede nogle smarte nyheder, blev vi altså voldsomt fristet.

Så efter at have studeret vidunderet et par gange, blev slutsedlen underskrevet, og vupti, vi var nu blevet de lykkelige ejere af en ny Hobby Exellent 495 UL, med mover og aircon.
Da vi er såkaldte nomade campister, bruger vi mest vores Fiamma markise, som vi er rigtig glade for.

Den nye er lige kommet hjem.


Et uheld med campingvognen i sommerferien 2010, viste sig efterfølgende at have medført en større skade, på vores kun 3 år gamle vogn. Trods ihærdigt arbejde fra Vejle Caravan, hvor vi havde købt den, trak det ud med at skaffe reservedele hjem fra Hobby fabrikken i Tyskland.

Sensommer og uden campingvogn. crying Som tiden gik, blev vi mere og mere møre, og da de første fotos af de nye Hobby 2011 modeller samtidig begyndte at dukke frem på nettet, varede det ikke længe før vi besluttede os for at skifte vogn.
Den 30 sept 2010 ankom den første nye Hobby 495 UL til landet. Dagen efter drønede vi til Vejle, og efter at have set vidunderet, varede det ikke længe før vi havde sat vores autografer på en slutseddel.
Vognen blev hentet 8 oktober 2010, og vi glæder os til mange gode oplevelser med den. smiley

På vej hjem med en spritny campingvogn smiley

Køkkensektionen.

Senge med springmadrasser og masser af skabsplads.

Rundsiddegruppen, hvor de brune farver er vendt tilbage.

Toiletrum med håndvask og masser af skabsplads.

 

Siden er designet med www.e-hjemmeside.dk

[ Login ]